Tiden var kommet til Trump. Accepten af nomineringen som USAs næste præsident. Det må have været specielt at overvære for de tusinder af almindelige republikanerne som ikke var til stede i Cleveland, men som fra tv skærmene kunne se velsagtens et helt andet parti forme sig. Trump holdt en "Nixon konventionstale fra 1968", men uden filter. Hvor Nixon brugte inddirekte sprog til at fremføre sin pointer, gik Trump lige til benet, og opsummerede forskellen mellem ham og Hillary.
Republikanerne skal vinde på lov og orden. De skal vinde på det kaos, som de ser USA har udviklet sig til. Nu hvor økonomien går bedre, ikke godt men bedre, er det ikke lige så stort et slagnummer som det var for 4 år siden. Sådan skifter de politiske vinde.
Derfor søger Trump- kampagnen mere og mere over mod sikkerhed og udenrigspolitik.
Det blev igen og igen slået fast hvor farlig Hillary ville være for Amerika. Ikke hvor dårlig hun ville være, men altså hvor farlig hun vil være. Og her ligger en absolut skærpelse, en skærpelse som allerede har gjort at analytikere på begge sider af den politiske arena i USA har kaldt Trumps tale den mørkeste tale fra en nomineret ved et konvent nogensinde.
Det kan ikke overraske nogen, at Trump ville kandiderer til den titel, altså at holde den mørkeste tale nogensinde, men den var måske endda mere dystopisk end de fleste alligevel havde ventet.
Det var en nærved krigserklæring mod demokraterne, mod eliten, mod Clinton. Det var et bevidst valg af at gå i fodsporerne på en folkelig vrede der mærkes ude blandt især hvide amerikanere.
Nu står det sin prøve. Kan Trump transformerer sin primært hvide middelklasse opbakning til en tværkulturel opbakning. Ville for et par måneder siden have udelukket det. Måske ville jeg endda også have udelukket det for et par dage siden
Men nu er jeg ikke så sikker i min sag længere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar