fredag den 29. juni 2018

Danmarks defensive stil

Hverken Danmark eller Japan har gjort noget galt ved VM. De har ageret efter de faktiske forhold. Begge hold skal selvfølgelig, som alle andre hold, ud over stepperne når "vanviddet" for alvor går igang i 1/8 finalerne, men de faktiske forhold i en VM slutrunde har ikke ændret sig, blot fordi den omkringliggende verdens definition af kvalitet, brandring og globalisering har ændret synet på nation, menneske og præstationer
Det her VM er blevet politiseret i en grad som er svær at mindes magen. En verdens bevågenhed, Putins minitopmøder under kampene, indførelsen af VAR, nidkærhed om detaljerne, passion og begejstring skaber grobund for følelser i udbrud som ganske få andre ting. Sydamerikanere som græder fordi de ikke har tabt, dødstrusler til spillere som har kostet points for deres lande.
Det hele i en pærevælling af historiens vingesus med Maradona på coke, Pele i bevidstheden, Lothar Mattäus, Schmeichel senior og fede Ronaldo(den rigtige Ronaldo) på tribunerne. For bare at nævne nogle få
Vi bliver junkier af oplevelser. Vi vil se de største stjerner være stjerner, og leverer drømme i vågen tilstand. Hele tiden. I hver kamp.
Måske netop derfor virker Simon Kjær, Zanka og Schmeichels trillen-bold i de sidste 10 minutter mod Frankrig muligvis så stødeligt mod mange mennesker. Herved får man ikke sit begejstrings og overraskelses-fix.
Sin World Cup feeling
I dag har japanerne været klar over, at fik de advarsler kunne de være ude. Syret. Men det var de faktiske forhold der gjorde japanerne, såvel som danskerne til realister, midt i det skøre spektakel kaldet FIFA World Cup

torsdag den 21. juni 2018

Det ene og det andet



Du vil satse på det ene. Du ved ikke præcis hvad det ene er, men du har indsnævret det til ganske få forhold, og du vil bevæge dig inden i den cirkel med disse ganske få forhold. Men for at gøre det ene, må du gøre det andet. Du vil ikke gøre det andet. For det andet repræsenterer alt det som du ikke enten bryder dig om, kan finde ud af eller har talent for.

Det er anti-tesen til din personlighed og til det jeg, som du mener du har i dig. Men hvad hvis dette andet tager over? At det bliver det som du bruger al tiden på, alle kræfter på, alle temperamenter og alle safter og al din fornuft? Det gør dig til det samme menneske, men på en ny måde, og kan man så overhovedet tale om det samme menneske.

Det tvinger talenter og egenskaber ud af dig, som du ikke troede du havde, eller som du måske ønskede at du ikke havde.

Det tvinger dig til en en daglig eller ganske hyppig selv-konfrontation, hvor dette menneske der forsøger at løse eller vedligeholde det andet, møder det menneske der gerne vil det ene. Der kan se en spaltning, og begge forsøges løst på samme tid. Det kan gå godt, det kan gå skidt, men det gøres i et aktivt valg, og dette aktive valg understøttes måske gerne af de omgivelser som husker dig som en tilhænger og begejstret for det ene, og samtidig er der dem, de mennesker der måtte helt afhængige af at du gør det andet. Deres afhængighed er en årsag til at blive ved, din egen afhængighed, forudsætningen for det hele, tvinger der til at blive ved.

Hvad det ene er for dig og hvad det andet er for dig er individuelt. Jeg har dette ene og dette andet, og det kaldes forskellige navne alt afhængigt af hvilken dag vi taler om. Naturligvis findes der løsninger, hjælp, støtte, en skulder, et lys, et mørke sågar, alt der kan hjælpe, men i sidste ende er det ene og det andet eksisterende i en lang gensidig relation som lever uendeligt.

Det andet afspejler den virkelighed vi alle sammen må leve i, hvor det ene afspejler drømmen, visionen, håbet, troen, kærligheden. Men det betyder ikke, at disse elementer ikke også findes i det andet, dog er de her blot syntetiske, uigennemskuelige, beregnende og trættende.

Men de findes. For man findes som individ i begge tilstande, i begge gøremål, og der ligger en kim til lykke at kunne flette ambitionen, drømmen, kærligheden ind i det andet såvel som i det ene