lørdag den 4. november 2017

Skæbnevalg



Få valg har haft så store konsekvenser eller får så store konsekvenser som Brexit afstemningen i Storbritanien og valget af Donald Trump i USA. Det der er så bemærkelsesværdigt var at de skete samme år. Det der næsten er ligeså bemærkelsesværdigt er begge nationer er fanget i en form for tidslomme, hvor modstandere og i det amerikanske tilfælde også tilhængere af det endelige resultat er besat af forløbet op til og afstemningen i sig selv. Aldrig i den amerikanske politiske historie har man haft en vinder som i den grad opfører sig som om at noget blev stjålet fra ham, og en taber der stadig spøger i kulissen. Et præsidentvalg plejer at være ovre når den ene er nået til 270 valgmænd og det er så det. I valget 2000 skulle vi et par uger hen og en højesteretsafgørelse igennem for få erklæret vinderen, men det var så også det

I Storbritanien venter alle med lidt foruroliget anelser på præcis hvad det er der skal ske efter Brexit afstemningen. Det vil få kæmpe konsekvenser for Europa, for briterne selv, for folks almindelige hverdag, men på hvilken måde er der ikke rigtig nogen der ved. På den måde er skæbnevalg både synlige og usynlige. Man ved det bare. Når forandringer sker. Som det britiske valg i 1979 hvor man ikke bare valgte den første kvindelige premierminister men hvor man indvarslede en helt ny økonomisk politik fra den ene dag til den anden

Det samme i USA i 1932. Både Thatcher og Roosevelt havde en plan i lommen da de satte sig i stolen som politiske ledere. Planerne var meget forskellige, men de så en krise, identificerede en måde at ville løse det på og gik i gang. På den måde var perioden efter historisk og vi taler fortsat om det. På den måde går ledere over i historien. De som kan tage en krise, en usikkerhed, en tvivl og lede sit land igennem dette. Men med både valget af Trump og med Brexit mangler man endnu at se om der kan komme noget samlende, noget favnene, noget mening ud af det hændte.

Europa venter, USA venter. Der ventes