mandag den 29. august 2016

Sikkerhed



Der er i skrivende stund sådan, at langt de fleste danskere føler sig sikre. Når de bliver spurgt om de føler sig sikre når de går på gader og stræder, svarer de ja. Men når de får smidt verden i hovedet, og derefter svarer så svarer de at nok føler de sig sikrer, men verden gør dem usikker. Verden. Verden, gengivet.

Regeringen vil bruge milliarder på øget sikkerhed. Man kigger rundt. Hvor skal de penge bruges? Er det i forsøget på, at få det til at se ud som om man bliver mere sikker? For hvis det handler om reel sikkerhed der hvor det halter, kan man begynde med at rulle politiforliget tilbage. Det forkætrede politiforlig som mange politifolk, især i yderområderne, bander langt væk. Man fjernede de lokale politifolk. Og man har fjernet eller nedbragt andelen af kendte ansigter, der kunne skabe grobund for tillid og genkendelighed i de dele af landet, hvor der er reelle problemer. Undskyld, udfordringer.

Men langt de fleste mennesker føler sig sikre. Lad os holde fast i det. Og ved at holde fast i det, så handler det om, nogen gange, at turde give slip. Bare lidt

søndag den 28. august 2016

Tyrkernes offensiv i Syrien


Krigen i Syrien har varet i fem år. Den har kostet hundrede tusinder af menneskeliv, drevet millioner på flugt, skabt regional ustabilitet i enormt omfang, og gjort skellene mellem den vestlige verden og den arabiske verden endnu større end de var i forvejen. Den har desuden ledt til Islamisk Stats levedygtighed

Krigen i Syrien har samtidig været den moderne konflikt/krig, med flest under og sidekonflikter. Konflikter i konflikten. En myriade af forskellige alliancer og interesser som kolliderer med hinanden, og gør fjender til venner og venner til fjender, i et omfang så selv ikke trænede analytikere kan følge med. Sandheden om hvad der præcis foregår er næsten umulig at få. Hvem der reelt trækker i trådene virker ganske uklart. Kan man overhovedet være sikker på, at de alliancer man hører om på TV og læser på flygtige netaviser er retvisende? Sikkert ikke.

For ganske nylig dukkede en, om ikke ny vinkel op, så i hvert fald en klar tilkendegivelse af hvad Tyrkiet har af dagsorden i krigen i Syrien. Med påskuddet om at kæmpe mod Islamisk Stat, er Tyrkiet gået ind i det nordlige Syrien for at "udrydde terrorister".

Hvem er så disse terrorister?

Det er kurderne. Ikke blot PKK som også står på både EU og USAs terrorlister, hvilket dog ikke har forhindret både USA og Europa i at hjælp dem mod henholdsvis Islamisk Stat, Assad regimet og Al Nusra bevægelsen, men også dem man i den vestlige verden anser for at være moderate, nemlig YPG.

Tyrkiet vil for enhver pris forhindre en kurdisk stat i rodfæste sig. Det kan forgrene sig til det østlige Tyrkiet og skabe grobund for en borgerkrig der. Men kan Danmark og Vesten kigge på at kurderne bliver presset tilbage af tyrkerne mens vi bomber i Syrien? Er det en del af det mandat, som er givet i Udenrigspolitisk Nævn? Som det er nu er missionen for Danmark og den vestlige alliance at fjerne Islamisk Stat, men det tør svagt antydes at en lang række aktører agerer efter deres eget forgodtbefindende til et niveau der gør det næsten umuligt at vurdere om man, rent militær strategisk og ud fra ens egne interesser, gør mere skade end gavn.

Der er brug for en stillingtagen til den seneste udvikling, inden det eskalerer yderligere i det nordlige Syrien og det østlige Tyrkiet. Tyrkerne bliver formentlig nødt til at anerkende større autonomi til kurderne på begge sider af grænsen. Gør de ikke det vil Tyrkiets medlemskab af NATO komme i fare. Og igen skal politikerne i alle europæiske lande tage stilling til spørgsmål som vil få dem til at ønske at det var nogen andre der sad med ansvaret

mandag den 15. august 2016

Det virker umiddelbart som en rigtig dårlig ide, at privatisere forsyningen af vand og varme. Det bør man holde sig fra

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8921167/hemmelig-rapport-vand-og-varme-kan-blive-billigere-ved-privatisering/

torsdag den 11. august 2016

Sensommer

Det mærkelige tidspunkt, hvor de første små strejf af vinter kan mærkes. Også selvom det kan blive varmt, endda meget varmt, igen. Sommeren er ikke forbi, men hverdagen med sine forpligtelser, mål og tempo er tilbage, og så skinner solen ikke lige så frit som før, synes man.

Som barn var man grebet af at skulle nå at indånde den sidste stribe af ferie, inden man skulle tilbage i skole. Som voksen får tid en anden betydning. Men når man ser på børn elske ferie som meget som man selv gjorde, så er der noget helt tidsløst over alt det der foregår. Så er der ikke noget der hedder sommer, sensommer, efterår eller vinter. Så er der egentlig bare nu og her. Det er en befrielse

søndag den 7. august 2016

OL om natten

Der er noget specielt ved at sidde oppe og se OL om natten. Noget rigtigt. Det er sådan det skal være. Folk taler om at de stod op om natten i 1986 og så Danmark-Uruguay og at oplevelsen var nærmest magisk, også selvom de var trætte og enten gik i seng igen eller gjorde noget andet

Derfor skal man så vidt muligt sidde og se et eller andet ganske obskurt om natten. Hvis man kan kalde det danske fodboldlandshold obskurt. Det kan man måske, når man har haft 40 afbud, har en spiller der hedder Eddie Gomez i midterforsvaret, og spiller på et kæmpe stadion hvor der ikke er nogen tilskuere.

Det er godt når tingene ikke er fornemme, eller brandet ud i det perfekte. Men hvor hændelserne kan få lov til at ske rimelig frit

Det kan det om natten ved en OL transmission, og derfor bliver jeg nødt til at skrive om det. Om natten

fredag den 5. august 2016

At slanke DRs budgetter

Dansk Folkeparti har foreslået at slanke DRs budgetter med 25%. Det er en præcist målt ud på særligt de tilbud som henvender sig til segmentet "unge under 30 år". Det som ikke skal fjernes, skal lægges sammen med noget andet, og frem mod forhandlingerne om medieforliget vil der sikkert være et hav af udtalte holdninger om det ene og det andet

Da jeg selv var i DR var jeg dagligt splittet mellem om det hele kørte som smurt i olie, eller om alt bare sejlede totalt og man burde privatiserer det hele og få det overstået. Det handlede dog mest om jeg selv havde haft en god arbejdsdag eller ej. Men DR fylder virkelig noget for os alle sammen. Alle har et forhold til DR, alle har en holdning til programmer vist i dag og dengang, og som tiden går vil synet på kulturprogrammer, serier og aktualitet mildnes. Hvad var stærkt kritisabelt i 80erne, griner man overbærende af i dag.

DF kan jo ikke lide P3. Det er en kendt sag. De spiller underlig musik, og værterne taler et sprog som man ikke forstår. Det samme gælder DRs tv pendant DR3. Det er noget bras og skal fjernes, men jeg tror ikke jeg fornærmer nogen ved at sige, at den kulturkristne og nationalpatriotiske del af den ældre befolkning, ikke just er målgruppen for P3 og for DR 3. Det ville samtidig også være for blåøjet at sige at disse to kanaler henvender sig til spelt segmentet eller til "Københavnerriet". I hele Danmark hører folk stadig P3. 

Der er bare tale om et andet sprog, en anden diskurs, en anden måde at se verden på end det meget højtidelige, fornemme, støvede og kedelige sprog som enhver ungdom til alle tider mener udgår fra de voksne.

Nu vil de voksne på Borgen ikke mere. De har jo fået nok, og det har de voksne altid når der er noget de ikke forstå, ikke bryder sig om, eller er bange for. Til det kan man bare pege på Bob Dylans tekster fra slutningen af 60erne som dokumentation. Enhver ungdomsgenerations udtryk vil være forskellig fra den forrige, det er en af ideerne ved at være ung. Hvis du ser nogen gør noget, så gør du det modsatte. Ikke kun for at være modsat, men for at præge den fremtid, du en dag skal være voksen i.

Da jeg var ung var P3 noget andet, end det det er i dag. So be it. Tingene udvikler sig. Man udvikler sig selv henad vejen. Man falder ind i en glæde ved at høre et godt debat program på P1 eller høre musik på P4. Man begynder at finde grå hår, man hidser sig op når naboerne spiller Nik og Jay klokken 03.26, selvom man bor i et etagebyggeri i København.

Sådan er livet.

Nu er der nye mennesker der ønsker at tage et ejerskab over P3 og DR3. De ved så ikke, at de bare har det til låns til den næste generation. Men de føler et ejerskab, og i deres kravlegård af ideer og udtryk skal de udvikle og afvikle stort set som de har lyst til.

Så selvom man får den hensygnende, dødvægt af et X faktor program med i købet, må parolen herfra være, at tingene er gode nok som de er.

For nu

tirsdag den 2. august 2016

At skrive om sig selv

Det er bloggens ypperste formål. At i sidste ende skrive om sig selv, sin verden, sit jeg, og det menneske man mener man er blevet. Samt at dele stort og småt fra livet i almindelighed. Min blog er i sidste ende ikke kategorisk anderledes end så mange andres, og så alligevel. For at skrive om en selv er en beskæftigelse udi tilbagesynet, udsynet,  hensynet og fremsynet. Man ser på sig selv med lige dele ynkelige, stolte og humoristisk briller. Og man opdager, at ens liv, hvor kort det for mit vedkommende indtil nu har været, har været et eventyr. Et eventyr med små indlagte selvstændige eventyr, hvor man nogen gange har følte, at man skal så grueligt meget igennem før man kommer ud på den anden side og enten får det man søgte, eller får oplevelser med på vejen som kan bruges som erfaring til det næste man giver sig i kast med. Og med nogen ting stadig mangler at se enden af tunnellen. Sådan må det være, som Jørgen Leth ville sige det

Men i processen, hvor jeg skrev om min barndom og tidlige ungdom, lykkedes det mig også at forstå at det som på daværende tidspunkt virkede som uoverstigelige dilemmaer og oplevelser nu er historier. Der kan grines af noget som dengang skabte gråd eller i hvert fald bekymringer. 

Ikke alt hvad der er sket i min barndom og tidlige ungdom er med på bloggen. Jeg har med en hvis sans for præcision valgt og fravalgt emner i det jeg har skrevet.

Der skal jo være noget til en erindringsbog engang.

Jeg har valgt krøniken som fortællemiddel, eller rettere det var sådan det udviklede sig. For jeg føler at mine første 18 år var en serie af begivenheder, hvor jeg ved at filosoferede over det meste, uden at få nogen klare svar på noget som helst. Det viste sig, at det heller ikke var meningen at der skulle findes svar, men at svarene på de tidligste spørgsmål, først kommer senere. Så at skrive om sig selv er også en rejse ind i en verden af spørgsmål og svar, og det mellemrum der findes mellem de to. Der hvor stilheden råder og kommunikationen må vige for en slags ekstra opmærksomhed, der kan få det hele til at rulle den rigtige vej.

At skrive om sig selv, har jeg opdaget, er også at skrive om andre. At fortælle en historie hvor andre menneskers egne historier bliver flettet ind. Man er ikke alene i sit eget liv, men støder ind i et utal af mennesker og skæbner, som på en eller anden måde bliver påvirket af en og vice versa. Det er en kæmpe ære at få lov til at leve på denne jord sammen med andre mennesker, og tage del i deres dårskaber, begivenheder og levede liv og at de tager del i det samme hos en.

Og hvordan er det så at være handicappet? Hvordan er det så at være menneske? Det er for mig nogle af de ypperlige formål der får mig tilbage på den her side, og tilbage på sporet efter svar. Og bedre endnu.:Tilbage på sporet efter bedre spørgsmål