Tyrkernes offensiv i Syrien

Krigen i Syrien har varet i fem år. Den har kostet hundrede tusinder af menneskeliv, drevet millioner på flugt, skabt regional ustabilitet i enormt omfang, og gjort skellene mellem den vestlige verden og den arabiske verden endnu større end de var i forvejen. Den har desuden ledt til Islamisk Stats levedygtighed

Krigen i Syrien har samtidig været den moderne konflikt/krig, med flest under og sidekonflikter. Konflikter i konflikten. En myriade af forskellige alliancer og interesser som kolliderer med hinanden, og gør fjender til venner og venner til fjender, i et omfang så selv ikke trænede analytikere kan følge med. Sandheden om hvad der præcis foregår er næsten umulig at få. Hvem der reelt trækker i trådene virker ganske uklart. Kan man overhovedet være sikker på, at de alliancer man hører om på TV og læser på flygtige netaviser er retvisende? Sikkert ikke.

For ganske nylig dukkede en, om ikke ny vinkel op, så i hvert fald en klar tilkendegivelse af hvad Tyrkiet har af dagsorden i krigen i Syrien. Med påskuddet om at kæmpe mod Islamisk Stat, er Tyrkiet gået ind i det nordlige Syrien for at "udrydde terrorister".

Hvem er så disse terrorister?

Det er kurderne. Ikke blot PKK som også står på både EU og USAs terrorlister, hvilket dog ikke har forhindret både USA og Europa i at hjælp dem mod henholdsvis Islamisk Stat, Assad regimet og Al Nusra bevægelsen, men også dem man i den vestlige verden anser for at være moderate, nemlig YPG.

Tyrkiet vil for enhver pris forhindre en kurdisk stat i rodfæste sig. Det kan forgrene sig til det østlige Tyrkiet og skabe grobund for en borgerkrig der. Men kan Danmark og Vesten kigge på at kurderne bliver presset tilbage af tyrkerne mens vi bomber i Syrien? Er det en del af det mandat, som er givet i Udenrigspolitisk Nævn? Som det er nu er missionen for Danmark og den vestlige alliance at fjerne Islamisk Stat, men det tør svagt antydes at en lang række aktører agerer efter deres eget forgodtbefindende til et niveau der gør det næsten umuligt at vurdere om man, rent militær strategisk og ud fra ens egne interesser, gør mere skade end gavn.

Der er brug for en stillingtagen til den seneste udvikling, inden det eskalerer yderligere i det nordlige Syrien og det østlige Tyrkiet. Tyrkerne bliver formentlig nødt til at anerkende større autonomi til kurderne på begge sider af grænsen. Gør de ikke det vil Tyrkiets medlemskab af NATO komme i fare. Og igen skal politikerne i alle europæiske lande tage stilling til spørgsmål som vil få dem til at ønske at det var nogen andre der sad med ansvaret