torsdag den 4. juli 2019

Mennesker i rum



Med alt det vi forstår ved et rum. Vinduer, døre, vægge, borde, stole og det eller de mennesker der befinder sig i det. Jeg bliver til vi og vi går fra tanke til handling, fra viden og spontanitet til ideologi og historieskrivning.

Hvad måtte blive beskrevet om mødet i dette rum kan have betydning for verdenshistorien, eller for historien for de små mennesker der måtte befinde sig derinde. Intet møbel kan skrive den historie, måske sågar forstå den, så det er op til mennesker at definere hvad der sker og hvem der sker for. Vi forlader rummet med ny bevidsthed.

Klar til at erobre eller generobrer verden. Her er vi bemidlet med et niveau af selvværd og selvtillid der i en vis udstrækning bestemmer hvor langt vi når i vores forehavende. Har selv forladt tonsvis af rum(sådan rundt regnet), ofte klogere end da jeg kom ind i det, men som tiden går, sættes man mere fast i den bevidsthed man har, inden man kom ind i det rum. "Det vidste jeg godt i forvejen, der er ingen der kan lære mig noget nyt". Udmærket. Og udgangen er ovre til højre ved haj-bassinet. 

Følger man med i politik og navnlig international politik, som denne blogger gør, bliver man konstant mindet om, at der er noget man ikke ved ret meget om, som har måske afgørende betydning for den helhed der alligevel er i konstant bevægelse.

Det er på een gang frustrerende og inspirerende. Går man ud fra at man skal have højeste karakter, også i dette, mærker man koldsveden over, at der var oplysninger man ikke havde, beskrivelser man ikke har regnet ud, og ens knap så ydmyge konkurrencesind, bliver stimuleret.

Mærker man derimod livet som een lang læringsproces, hvor alle karakterer, standpunkter og udmærkelser er flygtige øjebliksbilleder, næsten lidt pinlige i deres etablering, glædes man over at der var noget man ikke vidste. Tænk hvor meget man har mulighed for endnu at lære.

Tror de færreste tilhøre gruppe nr 2, om end de gerne ville have at de tilhørte den. Det ville denne blogger også gerne, men gør det heller ikke. Man må derfor søge rum på rum på rum for at søge den viden fra den brønd som aldrig dør ud, og man drikker endnu en stor lang tår fra denne brønd