tirsdag den 31. juli 2018

Amager sen sommeraften

Amager, en sen sommeraften. Stjerneklart, 20-21 grader, en svag brise der humant glider henover gaderne og giver den der fremmede, kølige fornemmelse, som vi næsten alle savner, og så den liflige lyd af 3-4 hunde af forskellige racer, der gør voldsomt af hinanden, mens deres ejere, omtrent i samme sprog som hundene, kommunikerer med hinanden om et meget vigtigt emne, givetvis Filosofien og Kunstens overgang fra Senmodernitet til Intethed, der kan få dem helt op at køre og undervejs få dem til at betvivle selve kernen af deres egen ulastelige dannelse

Her skal hverken lukkes døre eller vinduer, for varmen brydes med lyden af lokale elementer, der griber ud efter deres egen menneskelighed og det kan intet levende menneske afbryde dem i eller fornægte dem

tirsdag den 17. juli 2018

Trump og pressemøde

Det må naturligvis anses for uacceptabelt, at Trump affejer sin egen regering, sit eget system på den måde han gjorde ved pressemødet overfor Vladimir Putin. At give Putins ord forrang overfor det amerikanske sikkerhedssystem
Men man alligevel græde tørre tårer over, at USA hævder sig forulempet af russerne i forhold til om russerne har påvirket det amerikanske valg eller ej.
Siden begyndelsen af 1950erne har USA aktivt påvirket valg over hele kloden med mere eller mindre ufine metoder. Alt sammen i frihedens navn, og i lyset af først den Kolde Krig og sidenhen Krigen mod Terror.
Danmarks position må være den, at vi som NATO land følger den slagne vej udstukket af de større nationer i NATO, men at vi som frie borgere godt kan gennemskue, at det giver man giver ud til andre på godt og ondt, må man påregne, nærmest forvente, at få tilbage med samme skuffe på et tidspunkt
Det må være ret ejendommeligt for USA, at have fået en præsident som er totalt ligeglad med den konventionelle udenrigs og sikkerhedspolitiske visdom fra Harry Truman og frem til Barack Obama.
Men intet Trump gør er jo normalt, efter den almindelige definition af normalt.
Og det unormale kan både bringe ulykke og klarhed med sig, og vi må som et lille land i USAs "orbit" håbe, at det giver grobund for en verdensorden med tilbageværende internationale institutioner, frihandel, demokrati, men også en betydelig grad af selvbestemmelse, national suverænitet og afklaring af en lang række af de væsentlige spørgsmål, som af forskellige årsager ikke har været løst over de sidste 30-40 år

lørdag den 7. juli 2018

Spøgelser og national stolthed



England er i semifinalen i VM i fodbold. For første gang i 28 år. Man tror nærmest ikke at det er rigtigt. Netop fordi det er England, med den store tradition for at fejle ved VM i fodbold, så tror man ikke at det er sandt

På vejen til semifinalen, har man spillet flot offensiv og ind imellem inspirerende fodbold, men måske vigtigst af alt, så har man nedlagt straffesparks spøgelset. For første gang nogensinde har man vundet en straffesparkskonkurrence ved en VM slutrunde. Spillernes ben var nærmest også lavet af bly, men det lykkedes.

Udenfor banen er udviklingen dog nok allermest slående. Gareth Southgate har simpelthen gjort op med flere dogmer end sine 4-5 forgængere til sammen, og han leder en gruppe af spillere som er 100% loyale overfor hans mere elastiske koncept, og der er ingen stjernenykker overhovedet. Sådan ser det i hvert fald ud når man ser det udefra. Generation efter generation har engelske fodboldspillere villet være dem der brød VM forbandelsen, og dem som kunne måles med 66 holdet eller som det nuværende 18 hold, kunnet måles med 1990 holdet.

De er kommet så langt på hårdt arbejde, på en fantastisk angriber i Harry Kane, ved at stå godt i kæderne(hvilket er afgørende i moderne landsholdsfodbold) og så ved at spille med en befriende lethed på midten af banen.

Det var imponerende at se Henderson, Young og Jesse Lingard, samt ikke mindst Dele Alli i kvartfinalen mod Sverige, boltre sig som de ville, med en ro og en omtanke og uden stress og jag. Som man ellers har set det fra engelske landshold så mange gange før

Der var et overskud i tanke og handling. Det er et overskud der spreder sig fra banen til tilskuerpladserne og hjem til et England hvor man for alvor har skruet op for fest-volumen. Selvfølgelig skal det fejres at man står i en VM semifinale.

Alt andet manglede bare. Selvfølgelig skal englænderne for en stund glemme den indre konflikt i forhold til Brexit. For eller imod Brexit, alle holder med Three Lions når bolden gives op.

Men man kan ikke undlade den tanke, at et endnu mere positivt resultat udgående fra Rusland, vil stimulere kampgejsten og troen på at England nok skal klarer den ligegyldigt hvad. Så bliver mål og redninger politiske, og det er pokkers svært at lade det blive andet

Men indtil nu handler det for England om den første semifinale i VM sammenhæng i 28 år. En flot præstation

mandag den 2. juli 2018

Til siderne



Det kan ske. Vi tager os selv, hvis dette jeg er et vi og dette vi er et os, at sidde og læse de samme nyheder, den samme baggrund, den samme historie i nye forklædninger. Ikke blot dagens historie, men en historie der går igen over tid, og præsenteres som nyt. Det nye er ofte gammelt. Oldgammelt endda. Måske så gammelt at det står skrevet på væggen. "Det var bedre i gamle dage".

Der var ikke meget der var bedre i gamle dage, og det gælder endda også deres gamle dage. Vi oplyses af nyheder, aktualitet og grundigere stof, måske endda akademisk stof, der hjælper os til at forstå hvad der foregår. Ikke at vi af den grund forstår hvad der foregår, men vi får en bedre ide om hvad der foregår. Der ligger pointer derude og venter på os.

Gemt i de skrevne sider på nettet eller hvis man skulle være så heldig at falde over en stak papirer, måske så snedigt bundet sammen, at der er tale om en bog. Der ligger pointer derude og venter på os.

Disse pointer gentages, eller siges kun éen gang og så er det nok bare om at lytte rigtig godt efter, eller læse meget grundigt. Her kommer så, at det sagte ord, for det distræte menneske kan være flygtigt aflyttet og endnu mindre forstået.

Det vigtige budskab, den vigtige besked, sandheden mellem linjerne, betoningen af bestemte ord, vendinger og udtryk, som mistolkes og et forløb begynder. Det kan være et meget smukt forløb, eller alt indimellem forvirrende og rædselsfuldt.

Men den trykte sætning, det sagte ord, det hviskende udtryk, alle skaber de grobund for muligheden for over-forsåelse eller forvirring. I et erhvervs øjemed er vigtigheden af det præcise af afgørende betydning, i det kunstneriske er det vigtigheden af det afgørende af præcis betydning. Hvor end vi finder vej til en essens har en betydning, hvad enten den ligger i en social dimension eller det der ligger bagved den sociale dimension.

Man kan tænke, når man går til siderne i bøger, at her er blevet tænkt mange tanker længere, end det som er skrevet ned. Her er blevet redigeret allerede længe inden redaktionen har været der, og engang imellem er det en befrielse for læseren, og andre gange er det det værste som nogensinde er sket.

For både forfatteren og for læseren. I vores tid, det vil sige det andet årti i det nye årtusinde, har vi dog ganske enkelt ikke tid eller lyst til at opleve skribenten eller den talende performer kommer alt for tæt på en essens, som er så grundlæggende at den måske har en afspejling af vores egen tilværelse.

De sider vi går til er vores egne sider, og vi ved pr definition hvad der står på disse sider, og vi er ret sikre på, når vi med et moderne udtryk "mærker efter", hvad der helst skal stå på disse sider. Hvad der skal flankerer vores curriculum vitae i vores eget liv. Her kunne man bruge lignelser til at forklare det yderligere, men det er ret ligegyldigt. Det forstås.

Vi går i stedet til siderne i vores egen bog