Spøgelser og national stolthed

England er i semifinalen i VM i fodbold. For første gang i 28 år. Man tror nærmest ikke at det er rigtigt. Netop fordi det er England, med den store tradition for at fejle ved VM i fodbold, så tror man ikke at det er sandt

På vejen til semifinalen, har man spillet flot offensiv og ind imellem inspirerende fodbold, men måske vigtigst af alt, så har man nedlagt straffesparks spøgelset. For første gang nogensinde har man vundet en straffesparkskonkurrence ved en VM slutrunde. Spillernes ben var nærmest også lavet af bly, men det lykkedes.

Udenfor banen er udviklingen dog nok allermest slående. Gareth Southgate har simpelthen gjort op med flere dogmer end sine 4-5 forgængere til sammen, og han leder en gruppe af spillere som er 100% loyale overfor hans mere elastiske koncept, og der er ingen stjernenykker overhovedet. Sådan ser det i hvert fald ud når man ser det udefra. Generation efter generation har engelske fodboldspillere villet være dem der brød VM forbandelsen, og dem som kunne måles med 66 holdet eller som det nuværende 18 hold, kunnet måles med 1990 holdet.

De er kommet så langt på hårdt arbejde, på en fantastisk angriber i Harry Kane, ved at stå godt i kæderne(hvilket er afgørende i moderne landsholdsfodbold) og så ved at spille med en befriende lethed på midten af banen.

Det var imponerende at se Henderson, Young og Jesse Lingard, samt ikke mindst Dele Alli i kvartfinalen mod Sverige, boltre sig som de ville, med en ro og en omtanke og uden stress og jag. Som man ellers har set det fra engelske landshold så mange gange før

Der var et overskud i tanke og handling. Det er et overskud der spreder sig fra banen til tilskuerpladserne og hjem til et England hvor man for alvor har skruet op for fest-volumen. Selvfølgelig skal det fejres at man står i en VM semifinale.

Alt andet manglede bare. Selvfølgelig skal englænderne for en stund glemme den indre konflikt i forhold til Brexit. For eller imod Brexit, alle holder med Three Lions når bolden gives op.

Men man kan ikke undlade den tanke, at et endnu mere positivt resultat udgående fra Rusland, vil stimulere kampgejsten og troen på at England nok skal klarer den ligegyldigt hvad. Så bliver mål og redninger politiske, og det er pokkers svært at lade det blive andet

Men indtil nu handler det for England om den første semifinale i VM sammenhæng i 28 år. En flot præstation