mandag den 29. august 2016

Sikkerhed



Der er i skrivende stund sådan, at langt de fleste danskere føler sig sikre. Når de bliver spurgt om de føler sig sikre når de går på gader og stræder, svarer de ja. Men når de får smidt verden i hovedet, og derefter svarer så svarer de at nok føler de sig sikrer, men verden gør dem usikker. Verden. Verden, gengivet.

Regeringen vil bruge milliarder på øget sikkerhed. Man kigger rundt. Hvor skal de penge bruges? Er det i forsøget på, at få det til at se ud som om man bliver mere sikker? For hvis det handler om reel sikkerhed der hvor det halter, kan man begynde med at rulle politiforliget tilbage. Det forkætrede politiforlig som mange politifolk, især i yderområderne, bander langt væk. Man fjernede de lokale politifolk. Og man har fjernet eller nedbragt andelen af kendte ansigter, der kunne skabe grobund for tillid og genkendelighed i de dele af landet, hvor der er reelle problemer. Undskyld, udfordringer.

Men langt de fleste mennesker føler sig sikre. Lad os holde fast i det. Og ved at holde fast i det, så handler det om, nogen gange, at turde give slip. Bare lidt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar