Det mærkelige tidspunkt, hvor de første små strejf af vinter kan mærkes. Også selvom det kan blive varmt, endda meget varmt, igen. Sommeren er ikke forbi, men hverdagen med sine forpligtelser, mål og tempo er tilbage, og så skinner solen ikke lige så frit som før, synes man.
Som barn var man grebet af at skulle nå at indånde den sidste stribe af ferie, inden man skulle tilbage i skole. Som voksen får tid en anden betydning. Men når man ser på børn elske ferie som meget som man selv gjorde, så er der noget helt tidsløst over alt det der foregår. Så er der ikke noget der hedder sommer, sensommer, efterår eller vinter. Så er der egentlig bare nu og her. Det er en befrielse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar