Hverken Danmark eller Japan har gjort noget galt ved VM. De har ageret efter de faktiske forhold. Begge hold skal selvfølgelig, som alle andre hold, ud over stepperne når "vanviddet" for alvor går igang i 1/8 finalerne, men de faktiske forhold i en VM slutrunde har ikke ændret sig, blot fordi den omkringliggende verdens definition af kvalitet, brandring og globalisering har ændret synet på nation, menneske og præstationer
Det her VM er blevet politiseret i en grad som er svær at mindes magen. En verdens bevågenhed, Putins minitopmøder under kampene, indførelsen af VAR, nidkærhed om detaljerne, passion og begejstring skaber grobund for følelser i udbrud som ganske få andre ting. Sydamerikanere som græder fordi de ikke har tabt, dødstrusler til spillere som har kostet points for deres lande.
Det hele i en pærevælling af historiens vingesus med Maradona på coke, Pele i bevidstheden, Lothar Mattäus, Schmeichel senior og fede Ronaldo(den rigtige Ronaldo) på tribunerne. For bare at nævne nogle få
Vi bliver junkier af oplevelser. Vi vil se de største stjerner være stjerner, og leverer drømme i vågen tilstand. Hele tiden. I hver kamp.
Måske netop derfor virker Simon Kjær, Zanka og Schmeichels trillen-bold i de sidste 10 minutter mod Frankrig muligvis så stødeligt mod mange mennesker. Herved får man ikke sit begejstrings og overraskelses-fix.
Sin World Cup feeling
I dag har japanerne været klar over, at fik de advarsler kunne de være ude. Syret. Men det var de faktiske forhold der gjorde japanerne, såvel som danskerne til realister, midt i det skøre spektakel kaldet FIFA World Cup
Ingen kommentarer:
Send en kommentar