Man vifter noget foran nogen

Man vifter noget foran nogen. Får dem til at glemme, hvad de lige har sagt og hvad de lige har været parat til at gøre. Man trækker dem ind i rummet, lukker døren og viser dem den gyldne fremtid, hvis de vil tage imod. De skal bare lige glemme hvad de har sagt og hvad de har ment

Da Lars Løkke, manden med de ni politiske liv, besluttede sig for at vise Anders Samuelsen en gylden fremtid, så var det på ryggen af et forløb hvor intet gik som det skulle. Regeringen var ved at vælte, landet var ved at skifte farve, og en karriere var ved at være slut. Men Samuelsen kunne se noget skinne i det fjerne. En lykkeamulet af muligheder for at præge dansk politik. Eller en mulighed for at have mulighed for at præge dansk politik. Løkke har været i branchen i mange år. Siden 2001 har han været minister, med en pause fra 2011-15. De konservative er et 100 år gammelt parti som har prøvet det hele og lidt mere end det. Både V og K ved at det handler om det lange spil, om indtrykket af om man styrer eller bliver styret. Det ved DF også. Det er det som LA er oppe imod. I går var en god dag for dem. De mødte dronningen, de fik et glas champagne i statsministeriet, de fik hentet Thyra Frank ind som ældreminister. Det var en skinnende dag i solens stråler. Som det var for SF i 2011.

Nu har virkeligheden indfundet sig. Ole Birk Olesen bliver præsenteret for hvad han selv har sagt gennem tiden, og at han ikke kan leverer på LA's trafik og transportmærke sag nemlig at gøre det gratis at køre over Storebælt for billister. Riisager skal forsvare en folkeskolereform, som hun synes er en katastrofe. Joachim Olsen er sur, fordi han ikke blev minister.

Anders Samuelsen får at vide at han formentlig skal være ude at rejse +200 dage om året, og at det derfor i realiteten er umuligt at være formand for et parti som skal tilvænne sig at være i regering.

Det var hvad Villy Søvndal fandt ud af i hvert fald.

Den gladeste LA'er er nok Simon Emil Ammitsbøll. Han kan komme med ambitiøse udmeldinger om vækst, møde en masse alvorlige og kompetente forretningsmænd i Armani- suits, som synes det er fantastisk, at LA har fået netop det ministerium, og han kan se frem til flere opgaver og ansvar i toppen af partiet, fordi Samuelsen er på tundraen, på indlandsisen, i en ørken eller i Kina og altså ikke har tid. Samtidig vil det gå op for både Ammitsbøll og for Samuelsen at DF(og resten af blå blok) ikke kommer LA ilende til undsætning når de får problemer med at få deres politik igennem. Ingen har glemt hele det forløb man har været igennem.

Historierne om LAere vil fortsætte. Politiske nederlag, personlige historier, slitage af et bagland som ikke synes det er vildt sjovt at være i regering, ydmygelser fra Dansk Folkepartis side osv.

Men LA vil alligevel, rent detailpolitisk, være bedre stillet end nogensinde før. For væk fra al medie og meningsmålings og personsagshysteriet, så er det bare en ubetinget fordel at være i regering. Indflydelsen bliver meget større. Man kommer til at have medindflydelse på Danmarks fremtid på en helt anden måde, end som almindelige folketingspolitikere.

Og så falder der nogen ekstra kroner ned i foret på de 6 udvalgte LA minstre.

Løkke har valgt ordsproget. "Keep your friends close, but keep your enemies closer". Han har gjort Kristian Jensen til finansminister og dermed i realiteten cementeret K.Jensens position som kronprins og førstemand til at tage over ved et eventuelt valgnederlag

De konservative har bedt om det de ved de kan få igennem. De har med målrettet position peget på områder som de enten kan få igennem med Dansk Folkeparti eller med de radikale/socialdemokratiet. Det er godt håndværk, forstået som udtryk for beskedne ønsker der reflekterer deres mandat tal. Det er en lille flok men med mulighed for at blive lidt større næste gang