Landsretten har valgt at stadfæste byrettens dom. Uden at gå i detaljer, så kan det i skrivende stund godtgøres at det ikke var nogen god dom for Uber, men derimod en god dom for fagforeningerne og dem som vil kæmpe for det bestående
Det bestående. Det vi vil værne om. Kan vi ende et sted hvor vi værner så meget, at vi ikke udvikler, at vi ikke innovere og tænker nyt. Der opstår en deleøkonomi for øjnene af os. En deleøkonomi som er ret ligeglad med de politiske farver blå og rød. Tingene skal bare glide. Hverdagen skal bare glide. Helt enkelt, så skal det at køre taxi ikke koste en bondegård. Og man skal ikke fragtes rundt af en storrygende person som agerer som om man er i gang med at genere ham ved at have den frækhed at stige ind i hans bil. Vi vil gerne have kundeservice og vi vil egentlig gerne have kunderservice uden at kræve at vi gerne vil have kundeservice. I det sekund man langer et beløb over disken vil man gerne behandles nogenlunde ordentligt. En samtale hvis det ønskes, ro hvis det ønskes, bare et eller andet som løfter det op fra "du skal bare ud af min bil så hurtigt som muligt" paradigmet. Har ikke selv kørt Uber, men har kørt nok taxa, især da jeg var yngre til at udtale, at tiden er kommet til at vi Danmark, i hvert fald i vores service erhverv leverer, ja service. Det er ikke kun den vrede fragt fra a til b. Vi er ikke kartofler som skal fragtes men mennesker med en sjæl, et åndsliv, et følelseregister, et sted hvor vi er på det specifikke tidspunkt. En chauffør skal ikke være psykolog, men som alle andre steder i verden, skal også danske chauffører tage temperaturen på det menneske der er kommet ind i hans forretning
Vi kan godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar