Dixificeringen af hele USA

USA går til valg i morgen. Det vigtigste valg i mange årtier. Måske det vigtigste valg siden 1860. Dengang var selve unionens fundament og fremtid på spil. Abraham Lincoln indvarslede en ny epoke, med det ret nye parti, Republikanerne som fundament. I sydstaterne var man mildt sagt dybt skeptisk overfor denne kæphøje jurist fra Illinois. Faktisk var man rødglødende af raseri og angst. Debatten omkring slaveriet og staternes rettigheder havde taget til i styrke op gennem 1800 tallet og var ved valget i 1860 ved at bryde ud i lys lue. Valgkampen står som et politisk monument for USA, hvor debatten mellem Lincoln og hans modstander Stephen Douglas stadig anses for at være et intellektuelt højdepunkt i amerikansk politisk historie. Lincoln trak sig sejrende ud af valget. Men allerede under valghandlingen kunne man ane at der var et alvorligt opbrud på vej. I syden ville man slet ikke skrive Abraham Lincolns navn på stemmesedlen og man gav derfor de fleste af sine valgmænd til en "Dixie" ved navn Breckenridge. Så opdelt var landet. Lincoln selv var ikke så optaget af slaveriet som han var optaget i at bevare Unionen indtakt. "Kan jeg redde unionen ved at frigive alle slaverne, så gør jeg det. Kan jeg redde Unionen ved at frigive nogen af slaverne, så gør jeg det. Kan jeg redde Unionen ved ikke at frigive nogen af slaverne, så gør jeg det

Men terningerne var allerede kastet. Afskyen mellem Nord og Syd havde vokset sig stor som en byld gennem årtieres skænderier og opbygget frustration. I Syden var man overbevist om to ting. 1)Dem i Nord skulle i hvert fald ikke komme og fortælle dem, hvordan de skulle leve deres liv og styre deres stater. 2) De kunne sagtens klare en krig hvis det skulle være, fordi briterne og franskmændene ville komme og hjælpe dem når de ikke længere fik deres bomuld til tøjproduktion.

Det sidste arguments klygtighed kan man jo så tænke lidt over.....

Fra en præsident bliver valgt til at han bliver indsat går der gerne et par måneder. Sådan er det stadigvæk. I dag skyldes det den massive omstrukturering af statsapparatet, der følger med, men dengang var det af praktiske årsager. Det kunne tage noget tid at komme fra en ydre stat og til hovedstaden Washington. Det der skete under Lincolns transitionsperiode kom til at forandre USA for evigt. Flere af sydstaterne, med South Carolina i spidsen, valgte at forlade Unionen og der skulle bare en gnist til at antænde det inferno som måtte komme. Den gnist hed Fort Sumter i 1861 og resten er historie

Den amerikanske borgerkrig varede herefter frem til 1865, men i mange små og mellemstore samfund i Sydstaterne vil man, stadig, hævde at den ikke er forbi endnu. "Those damn Yankees, coming here, and ruining our southern way of life". Man kan høre det for sig. Vreden, hadet, afmagten og ønsket om at reetablere den gamle samfundsorden blev et mantra i sydstaterne. De endte med at få voldsomme tæv i krigen, men en politisk kultur blev skabt. Fra 1865 og hundrede år frem ville ingen der kaldte sig en stolt "Dixie" mand eller kvinde stemme på republikanerne. Det vendte på hovedet da Lyndon Johnson pressede borgerrettighedslovgivningen igennem i 1964-65. Han var selv sydstatsmand(Texas) og havde med egne øjne set den racisme og ydmygelse af sorte, som foregik i Syden. Det skulle være slut. De skulle have basale politiske frihedsrettigheder som alle andre borgere. Det skete. Men demokraterne mistede herefter Syden for bestandigt. Det var et forræderi som de hvide i syden, ikke kunne tilgive

I dette valg er race igen blevet centrum. Med sin allerførste tale i valgkampen, hjemme i Trump Tower, lagde Donald Trump kimen til et valg der ikke handler om politik eller ideologi, men handler om den hvide mand kontra de brune og de sorte. Hvis man er hvid og det uanset om man er demokrat eller republikanerne eller uafhængig, kan man ikke andet end stemme på Trump må det så formodes. Og modstanderne, de brune og de sorte, må stemme på Hillary eller hvem end demokraterne måtte komme med.

Det er ikke knivskarpt sådan det er blevet. Men med dette valg er vi komme tæt på. Selv blandt uddannede hvide er der en stor følgeskare til Donald Trump

En sådan inddeling er gift for et demokrati. Det er gift for et samfund og for en stat, der skal hænge sammen. Men det er ikke en overraskende udvikling.

Eller en uhørt udvikling.

Den etniske/kulturelle konflikt i USA er så grundlæggende, at det er svært for europæere at forstå det. Det vil komme til at præge USA på den måde, som vil rive samfundet fra hinanden og i sidste ende opdele landet i flere lande(er mit bud). Måske ikke med det samme. Men over tid. Nedtællingen til en ny indre konflikt i USA er begyndt