mandag den 21. november 2016

Løkke regering



Løkke forsøger at lave en ny regering. Med et nyt regeringsgrundlag. Med 2,5 år tilbage af valgperiode, så er det blå bloks mulighed for at undgå et valg. Et valg de ville tabe. Det er også blå bloks mulighed for at give DF rollen tilbage som de afgørende mandater, tungen på vægtskålen der kan få mærkesager igennem. Det har de brug for. I de seneste målinger ligger de på ca. 14% hvilket er ca 7% points lavere end ved valget sidste år. Det rykke magtbalancen, ganske betydeligt, over til rød blok

Det er 00erne re run. En gentagelse af en proces, som Liberal Alliance oprindeligt var sat i verden for bryde. Men så meget kan jo ændre sig i politik. Hvem der vinder og hvem der taber på manøvren er selvfølgelig stadig uvist. Man kan anskue det fra forskellige sider. Nogen vil i begyndelsen være bagud på points, men ende med at få meget og påvirke meget i Danmark. Andre vil føle det som en sejr men måske i sidste ende opleve at det var en flad fornemmelse man stod tilbage med. Politik er på den måde det evige kontinuerlige, foranderlige spil hvor dagens vinder er morgendagens taber og omvendt. Den stærke, driftsikre politiker har naturligvis for længst fundet ud af at det er det lange spil det handler om, og magten. Både magten til at positionere sig rigtigt, og magten til rent faktisk at få ting gennemført. Det man gik ind i politik for at gøre. Men også for at vise sig selv som et naturligt magtparti. Et naturligt regeringsparti. Løkke får meget kredit for at kunne navigere i næsten umulige sammenhænge. Gang på gang hiver han kaniner op af hatten og redder sig selv og sin regering. Nogen ville så sige, at måske han skulle lade være med at blive nødt til at hive kaniner op af hatten, men sådan er det måske.

Det regeringsgrundlag der kommer til live i de her dage på Marselisborg er i virkeligheden også begyndelsen på en pagt mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative. En pagt som skal holde sig duelig også efter valget uanset hvordan det går. De skal afstemme hvor hinanden er, hvor hinanden går og hvordan man kommer tilbage til det naturlige, samarbejdende udgangspunkt igen. Modellen tages efter den borgerlige blok i Sverige som med dygtighed holdt sammen på en koalition gennem to valgperioder, hvilket virkelig er meget for borgerlige svenske partier. De udgjorde samlet set flertallet i Riksdagen og forandrede dermed Sverige ganske betragteligt. Det er Løkkes forhåbning og Samuelsens drøm at det kan gentages, bare i Danmark. Der er selvfølgelig bare det problem at Dansk Folkeparti har en anden dagsorden. De kommer tilbage i den rolle de er blevet verdensmestre i at udnytte optimalt. Uden for ministerkontorene, men med fingeren på knappen i forhold til at gennemføre politik.

Der er ikke 90 mandater uden DF. Sådan var det i går, sådan er det i dag og sådan bliver det i morgen. Og derfor skal regeringsgrundlaget flugte med de interesser DF har, men ikke nødvendigvis med den politik som DF har. DF skal kunne komme ind og redde dagen og alligevel tilkendegive at nok er man størst i blå blok, men at regeringen jo samlet set har flere mandater end DF. Smart.

Måske for smart

Nu får vi se


Ingen kommentarer:

Send en kommentar