Vores samfund

I de her år sker forandringer hurtigere end vi kan nå at forstå dem. Vi lever i dem. Politisk har 2016 været en rutschebane tur med målet stift rettet mod at bryde samfundets institutioner ned. Samfundet, skriver jeg, og så må man spørge: Er Brexit og Trump lig med f.eks opbakningen til danske institutioner? I vores samfund har vi mistet tilliden til vores politikere men ikke til vores folkestyre. Vi har mistet tilliden til journalister, men ikke mistet tilliden til at vi skal have informationer om hvad der sker i vores egen verden og i den store verden. Set bort fra den daglige lidelse som nyhedsmediet har udviklet sig til, så er vi når alt kommer til alt, sammen om vores samfund.

Vi lever og dør med det.

Derfor må vi arbejde hen imod grundlæggende værdier som skal holde sammen på det vi har kært. Og det gør vi vel egentlig allerede. De står nedfældet i grundloven som sikrede rettigheder. Rettigheder som vi bekræfter hver eneste dag. Rettigheder der indbefatter at vi skal forsvare disse rettigheder for selv dem vi foragter. Som en avis der skriver forkerte oplysninger, som manden der i afmagt skriver noget dumt på facebook.

Det der er svært ved at leve i den mediaserede tid, er vel følelsen af at råbe ud i det tomme rum, eller blive hørt men ikke forstået, og at det virker ligegyldigt om man har den ene mening eller den anden mening. At man er borger men at begrebet borger glider mere og mere over i at være undersåt. Undersåt, vel og mærke, på en ny måde. Det som foregår er asymmetrisk. Der er ikke en ideologi, et verdensbillede, et såkaldt paradigeme man kan nedfælde over udviklingen. En lang række serier af forskellige begivenheder, aktører og dagsordner styrer det der foregår. Men det der alligevel står tilbage er, at alt det som splitter mennesker er på den ene side af bordet, og på den anden side af bordet er alt det som samler mennesker.

 Sådan har det altid været og sådan vil det altid være. Det er vel op til hver enkelt, der måtte mene sig som ambassadør eller repræsentant for den gruppe som vil samle mennesker, at sige fra overfor splittelsen. At tage sit samfund et bedre sted hen. For vi er i sidste ende sammen om vores samfund.

Og det må gentages:

Vi er sammen om vores samfund