tirsdag den 13. december 2016

Gårdens logik



Da jeg var dreng og gik i skole i Vedbæk, havde jeg en historielærer der hed Knud. En ældre mand med hvidt skæg, kraftig af bygning men uden at være decideret tyk. Han underviste på den gammeldags facon med udenadslære og med en pædagogik som måske ikke på alle punkter var fulgt med over i 1990erne. Det var den gamle skole, og kun millimeter fra fysisk opdragelse.

Men Knud ville "banke" Danmarkshistorien og verdensgang ind i hovederne på os. Vi skulle simpelthen kunne kongerækken, hovedstæderne i Europa,  og hvilke byer eller lande, der lå på hvilken bredde og længdegrad

Af en eller anden grund har det altid været let for mig når tingene skulle læres udenad. Så skulle man ikke tage stilling til 117 andre ting, men bare smide en masse oplysninger ind i systemet og gemme dem der. Der var ikke nogen dagsorden, ikke noget gemt. Det var bare det

En af de ting som Knud fortalte os dengang var, og når jeg skriver dengang har det vel været i 1997-1998, at når vi blev voksne så var der job og muligheder nok. For vi var meget små årgange og de store krigsårgange ville gå på pension. "Nå" tænkte jeg og tænkte så ikke videre over det. Det handlede mere om hende den søde på første række eller om vi skulle følges ad til Rundforbifesten i den kommende weekend.

Det var en sorgløs tilværelse hvor størrelsen på den ene eller den anden generation kunne rage mig og alle andre i min klasse et stykke. Og på trods af at jeg allerede dengang funderede over alt muligt mellem himmel og jord, så røg det her, på trods af den indbyggede mod-logik i at det var udenadslære som jeg ellers holdt meget af, ud af mit hoved igen. Mine forældre talte også om det men uden at lægge meget i det. Min søster var fuldstændig ligeglad med det og det lagde bare yderligere til at så var jeg jo også ret ligeglad med det. At være et barn er fantastisk på den måde. Retten, nærmest pligten, til at være ligeglad, for det er der nogen andre der tager sig af. Der var ikke et internet der smed samfundets problemer i hovedet på en. Man gled bare med

Man blev ældre og fandt ud af at der var noget der hed samfund. Nogen var afhængige af nogen andre for at leve deres liv som de gjorde. Det som i barndom havde været en abstraktion, blev mere og mere virkeligt. En af de forhold som altid har gjort sig gældende for mig har været min utrolige uformåen indenfor matematik. Men på et tidspunkt fangede national økonomi min interesse. Måske var det fordi jeg var interesseret i politik i forvejen, og troede, at det hele handlede om kultur, dannelse og moral. At mennesket kunne beslutte sig for at være på en eller anden måde, og så var mennesket sådan. Det hele var hjernens arbejde og intet andet.

Sådan måtte det være

Ik?

Ikke helt. Min interesse for nationaløkonomi kan også være udsprunget af min tid i DR Nyheder. Det faldt nogenlunde sammen med den europæiske gældskrise, og det blev et evigt tilbagevendende tema, emne, arbejdsopgave og jeg følte at jeg hellere måtte sætte mig ind i det. Også fordi jeg fandt ud af at mange af journalisterne, på trods af at de dækkede lortet hele tiden, ikke rigtigt vidste hvad der foregik. Sådan helt præcist. Makroøkonomi kunne være en svær størrelse, når man også skulle dække så mange andre ting

Hvad har alt det med gårdens logik, altså min overskrift at gøre. Absolut intet.

Intet udover det, at man i gamle dage, den tid som Knud min historielære ville banke ind i hovederne på os, var den logik der hed at man skulle have mange børn for at der var nogen der kunne tage sig af de gamle og af gården. Der var børn der døde ved børnefødsler og som små og derfor skulle man have en del børn. Krigsgenerationen var den første generation hvor børnene langt hyppigere overlevede de første 5 år af deres liv. En kæmpe generation, som så kom til at præge Danmarks historien. Men i dag går de på pension og der er ikke blevet født børn nok til at finansiere det. Hippier, yuppier, tv-zappere, internet-rotter og alle mulige andre har ikke været flittige nok, og derfor har man fået det som hedder et hængekøje problem, og det hedder et hængekøje problem fordi en graf de illustrerer problemet, er formet som en hængekøje

Nu tænker du sikkert at der kommer en pointe. En pointe der forklarer det hele. Men det gør der ikke. Og dog.

For måske man skulle accepterer at sætte pensionsalderen op for dem der kan og ikke for dem der ikke kan. Fordi man ikke har fået børn nok til at "passe gården" og passe på de gamle. Fordi man ikke har kunnet sin Danmarks historie tidsnok

Det er nok pointen. Knud ville have været stolt. Journalisterne ville ikke have fået så meget ud af det, og jeg ville ikke have fået bedre karakterer i matematik.

Men hvad gør det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar