Folkestyret og dig

Retten til at bestemme over sit eget liv. Det helt grundlæggende i folkestyret. Vi stemmer om retten til at vælge mennesker ind, som i princippet skulle tale på vores vegne. Det repræsentative demokrati, som for nogen føles velfungerende og møder sit mål, men for andre føles som så langt væk at det ikke giver mening, at tale om et repræsentativt demokrati. Det fordrer i alle stunder deltagelse. Et fasttømret hierarki med kongen, præsten, faderen for bordenden, inviterer ikke på samme måde den enkelte til at tage stilling og til at deltage. Stillingtagen er et udgangspunkt, og for stillingtagen kræves muligheden for på tilnærmelsesvis objektiv facon at tilegne sig viden om det pågældende samfund, samt følge den samvittighed og de værdier som vi er født med og podes med. Kort sagt lidt af det hele

Men de økonomiske, kulturelle, religiøse og magtstrukturelle kræfter vil altid spille en hovedrolle i udformningen af enhver given information, og det bedriver former for hårde æselører i den såkaldte objektivitet. Den findes ikke, i det omfang som viden kan baseres derpå. Tilbage er deltagelsen. Den kræver ikke objektive former men ambitionen, viljen og måske evnerne til at ville gøre tingene som man selv synes de skal gøres. Det kræver selvfølgelig at man forstå de sammenhænge, og de former hvor man deltager. Intet menneske er en ø, og forandringer, bærende, langvarige forandringer, bliver ikke skabt over en kop kaffe eller et enkelt møde. Det bliver, som den daværende statsminister Poul Schlüter formulerede det, når man "bider sig fast til bordkanten".

Først her bliver samfundet drevet i den anden retning. I dagens verden lærer vi hvordan tålmodighed kobles med langmodighed og meget af det vi foretager os skal gå stærkt, og helst stærkere og stærkere. Men politik, magt, penge og ledelse har altid og vil altid bedrives som handlingsgrene der styrkes over tid. Hvor den langsomme forretning og den tålmodige opstigninger er det talte sprog. Som eksempel udtrykker Investoren Warren Buffett sig således At de finansielle markeder er en disciplin hvor den tålmodige tager penge fra den utålmodige" og han har ret.

Det samme gælder det politiske system, og de magtstrukturelle forhold som det baserer sig på. Endnu er der ikke redet en cowboy ind i byen, skudt vildt omkring sig og så kunnet forvente at tingene ville blive lavet om. Det handler om tid, og den tid som ingen moderne mennesker føler de har, stjæler det vigtigste de kan give:

Deres ideer, deres væsen og deres arbejdsindsats for at lave samfundet bedre. Det kan stilfærdigt diagnosticeres, både indefra og udefra, at jo mere travlt det moderne menneske har, jo mere det moderne menneske skal nå, jo længere bevæger dette menneske sig væk fra meningsfuld deltagelse og jo længere bevæger samfundet sig væk fra folkestyrets udgangspunkt. Deri kan ligge en mening, at holde de bedste og de dygtigste i op til flere generationer væk fra der hvor værdierne, i en fysisk forstand, ligger.

Det kan samtidig også være kimen til et civilisationsmæssigt sammenbrud, ikke ulig det som romerriget gennemgik for mere end 1.000 år siden