Det samme sted

Vi rejser. For at komme væk. For at forstå hvor vi kommer fra. For at være, for at elske, for at blive forelsket, for at forstå den verden vi er en del af. Det sted vi tager til vil give os landskab af karakter vi aldrig havde drømt om, det vil give os mennesker med en ny form for åbenhed, og det vil give os verden som vi havde håbet på. Under en fremmed himmel kan vi synke en ny verden ind. Den, som ungdommen lader os synke ind. Den som alle mennesker i verden, måske mere end de ved, har brug for. Steder vi besøger fylder os med indtryk, de giver os inspiration til at udrette store og små ting, og de får os til at se livet på en anden måde end før. Måske ikke med det samme, men over tid. Derfor er rejser et liv i sig selv. Der er mennesker der klager over at flyet mellem destination fire og destination fem var forsinket, og det er svært at forstå. Skal man virkelig bruge tiden på at beklage sig over det der går galt, velvidende at der altid går et eller andet galt, eller skal man bruge tiden på at fokusere på det nærmest magiske, som ellers sker rundt om én?

Det bør være det sidste

I dag har vi en generation af mennesker, unge omkring årtusindskiftet, som er mere berejste end nogen anden ungdomsgeneration før dem. Det betyder ikke at man er klogere, og mere i balance, men øjnene og sjælen har set mere af verden og bevidstheden om dens størrelse, dens omfang og dens udbredelse bringes tilbage til det sted de kom fra, det samme sted fra hvor med deres liv så igen udgår fra når de er kommet tilbage. Det giver for mange mennesker en splittelse, en aversion mod det gamle i deres egent kultur, og mødet med den nye verden er som regel også mødet med ligesindede i andre lande. Det er blikket med det ene øje. Det andet blik ville være at forstå og gennemskue de processer som leder til nationalisme, totalitarisme og tilbageskuende værdier midt i paradis.

Når det man tror er himlen på jord, viser sig at være, om ikke et helvede, så et sted beboet af mennesker der kæmper en daglig kamp for at holde katastrofen fra døren. Den kamp, hvis ikke den følges op med systemer der virker, kan stort set aldrig vindes.

Turistmål som glider ned i kaos og despoti, og det er en stakket frist at turister ikke bliver ramt i første omgang. Men det en sjældenhed, et sidespring.

For vi bliver ved med at rejse, ved med at leve for at rejse, og ved med at kigge i budgetterne efter muligheden for at komme afsted. Har man eksempelvis et handicap er det gjort en smule sværere, men ikke umuligt. Er man af andre grunde sat tilbage uden muligheden, kan livets gåder bringe én mod rejsen på andre måder. Hvordan det håndteres er forskelligt fra person til person. Men vi er en verden af overlevere, af turister, af globetrottere, men også af borgere i tid, af historiske væsener. Det er et udgangspunkt vi deler med enhver anden generation før os, havde mulighederne været der.

Det er det samme sted