torsdag den 16. juni 2016

Vi må afvise volden i politik

Vi er demokratiske samfund. Bygget på principperne om lighed for loven. Vi er repræsentative demokratier. Vi vælger vores repræsentanter iblandt os. De er os og vi er dem.

Vores politikere, hvad end vi kan lide dem eller ej, er en del af folket. Og kan man i tilstrækkelig grad ikke lide de folkevalgte, eller mener man at man kan gøre det bedre, er man velkommen til at gå ind i politik.

Der er ikke nogen der siger. "Det må du ikke. For du er for tyk, for grim, for gammel, eller du har underlige fødder".

Politik er en folkesport. En stafet ned gennem historien for alle mennesker fra 18 år og op efter.

På den måde er demokratiet ikke blot noget man ejer her og nu, men noget man har til låns og som skal afleveres i ordentlig stand til de næste

Man kan leve hele sit liv uden at interesserer sig for politik. Eller man kan være besat af politik. Eller man kan, som en stor del af befolkningen, være interesseret i forskellige sager som man kan spejle sig i, som man føler er væsentlige og så ellers overlade det til repræsentanterne at lave den konkrete lovgivning.

Men vi skal ikke gå i flæsket på hinanden med andet end ord. Og nogen ord bør man måske holde sig for god til.

Men grænsen, den klare grænse, går ved den fysiske vold. Volden, som den yderste afmagts sprog.

Et medlem af det britiske underhus er blevet skudt og stukket gentagende gange. Midt i valgkampen om Storbritanniens medlemskab af EU.

Det er frygteligt. For hende, hendes familie og for det britiske demokrati, som valget også handler om.

Der er ikke noget som helst heltemodigt eller demokratisk over at skyde et andet menneske. Det er indbegrebet af totalitær adfærd. At man har eneret på den givne situation. At man ikke kan udstå tanken om at et andet menneske måtte have en pointe.

Og en passion for det vedkommende tror på og kæmper for

Det kan ikke siges klart nok, at politik er drevet af dialogen, nogen gange den hårde og tilsyneladende uforsonlige dialog. Men dialog under alle omstændigheder

Vi er nødt til at passe på hinanden, og vi er nødt til at passe på vores folkestyre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar