Man ville forhindre en nedsmeltning.....

September 2008.

Jeg sidder foran min computerskærm og surfer nyheder. Ikke noget nyt der. Som så ofte før trawler jeg den ene side igennem efter den anden. Husker det som en varm aften, med vinduerne åbne og t-shirt på overkroppen.

Men husker det underligt nok også som en relativ kold aften, med kulde i gulvet og i væggene.

Går ind på Financial Times hjemmeside

Der kunne jeg læse en overskrift om den investeringsbank-virksomhed, der hed Lehman Brothers. Noget med at de måske ikke ville åbne mandag morgen.

En i min familie havde arbejdet som bond-trader for Lehman Brothers i London, så jeg kendte navnet og kendte lidt til banken.

Artiklen hos FT var skrevet med iskold og tør hånd. Som artiklerne ofte er på finansielle sites. Ikke meget kunstfærdighed over det.

Men det stod klart, at noget var i gære. Myndighederne skulle håndtere noget, som man ikke havde skullet forholde sig til i årtier. Måske endda siden helt tilbage til krakket i 1929.

Resten af historien er velkendt, men her en lille "recap:

Verden blev kastet ud i en omfattende krise, som slog bølger ind på alle kontinenter, i alle samfundslag, og som blotlagde et system, en måde at leve på, en måde at tænke økonomi på, som havde lidt katastrofalt skibbrud. Et massivt pyramidespil med boliglån og en hel industri, der havde forelsket sig i tanken om den evige fremgang som katalysator for sin forretningsmodel.

Boliglån, hvis holdbarhed og tilbagebetaling ingen havde direkte ansvar for, var blevet køb og salgs produkter og ingen havde nogen anelse om hvem der ejede hvad. Man behøvede ikke at bogføre det, så det lod man være med

Snedige konstruktioner af "lån-pakker" hvor man havde rullet lån sammen i bundter og solgt dem som en vare, med det højeste kvalitetstempel, var skabt for i sidste ende at skjule det faktum, at man havde lånt enorme summer ud til mennesker, der ikke havde en chance for at betale dem tilbage, endsige bare at betale afdrag på deres lån

Det var heller ikke et problem, så længe priserne på boliger steg.....

Mange millioner af mennesker sad det efterår klinet foran skærmen og ventede på de næste nyheder. I nogen lande gik folk på gaden, men mest af alt forholdt mennesker sig i ro.

For hvad ville der ske? For dem. Ville de miste deres job, deres opsparing? Ville de have råd til sundhed, uddannelse til deres børn osv?  Folk var vrede og bange. En global desillusion bredte sig.

Efter sigende var det opkaldet fra den øverste chef i General Electric(GE), der for alvor fik alarmklokkerne til at ringe i det amerikanske finansministerium og hos centralbanken(FED). Her blev det kort og godt fortalt, at hvis ikke der blev gjort noget hurtigt, så ville GE løbe tør for penge. Man ville ikke kunne betale løn til sine mere end 100.000 medarbejdere, og man kunne ikke betale den myriade af underleverandører som forventede deres penge for kontrakter. Økonomien, det almindelige daglige liv var ved at kollapse

Det havde man overhovedet ikke forestillet sig.

GE havde i princippet intet som helst med finanssektoren at gøre. Men Wall Streets nedtur havde spredt sig som ringe i vandet. Pengestrømmen mellem bankerne og de store virksomheder var gået i stå. Selve systemet var ved at kollapse.

Noget måtte gøres. Man vendte sig mod FED. De kunne sende penge ud i markedet.

Og det gjorde de. I et hidtil historisk uset og helt enormt omfang. Quantitative Easings(QE). Systemet skulle reddes. Når folk gik ned for at hæve penge, skulle der være penge. Man skulle jo gerne som borger kunne få udbetalt løn, betale regninger, gå i biografen, inviterer sine venner ud og spise, opleve sit liv som succesfuldt osv.

QEs blev så kombineret med såkaldte "bail-outs" hvor man reddede bankerne over hele verden.

Den historie kender vi godt

Nu skal regningen snart betales. Den regning som ingen rigtig helt har lyst til at stikke ud og endnu færre har lyst til at betale. For den har vokset sig, med renters rente, til enorme beløb. Den næste store krise vil være en direkte udløber af den forrige. Penge, der skulle være gået til almindelige mennesker og jobskabelse, blev i stedet til investeringer i aktier og fast ejendom og luksus goder.

Samt obligationer.

For det stod klart for professionelle investorer, at der højst sandsynligt ville komme en ny krise, og så var det bedre at sende penge i sikkerhed, som man gør når man køber obligationer. Og så kom Grækenland på banen og man købte for alvor op af obligationer

Derfor har man blandt andet minus-renter i Danmark. Derfor er der ingen forretning nogen steder, udover ved chancerytteriet på aktiemarkeder og lignende.
Og det er derfor at de "store spillere" på markedet er begyndt at opkøbe guld, som var man i en præmoderne tidsalder eller lige før en stor krig.

Man forventer simpelthen en ny nedtur snart

Den næste krise kan udløses af én begivenhed. Som ikke behøver at have noget direkte at gøre med finansmarkeder eller global gæld. Det kan være den britiske afstemning om fortsat EU medlemskab. Det kan være en halv- stor bank i Kina, der må dreje nøglen om, og derefter nølen fra de kinesiske myndigheder i forsøget på at redde den(som ved Lehman i 2008).

Det kan være Trump der vinder over Hillary. Eller Hillary der vinder over Trump.

Der kan være forskellige episoder uafhængige af hinanden, der udløser det.

Men den næste store krise kommer inden længe. Det er bare et spørgsmål om hvornår