torsdag den 4. maj 2017

Vestlige værdier



Sejrherren tager det hele. Efter Anden Verdenskrig oplevede verden en ny orden, en ny verdensorden. En verdensorden som på lange stræk byggede på den gamle verdensorden. Men denne gang med A bomben og nye aktører. Det blev en simpel men brutal verden. Dem der ikke var med os var imod os, og det gjaldt på begge sider af det jerntæppe, som Churchill udnævnte skellet mellem Vest og Øst til at være. Millioner af menneskeliv gik tabt i den store dyst om hvordan verden skulle se ud, regeres og leves i. Og i sidste ende var der en sejrherre og nogen der havde tabt

Men hvem? For mens man i vesten hyldede dem som havde været urokkelige i deres kamp mod Kommunismen og Østblokken og den politiske og økonomiske virkelighed der udgik herfra, så var de vel nok reelle sejrherre de almindelige mennesker i Østeuropa der gjorde op med deres egne regimer, deres korruption, deres løgne, deres fortielser og deres lemfældige omgang med samfundets værdier og ikke mindst deres inkompetente evne til at køre deres egne landes økonomier i sænk. Hvis man er Amerikaner, og på en eller anden måde læser det her vil man måske tænke. "Det lyder bekendt". For sejrherren i den koldekrig, eller ideen om at man var sejrherren i den kolde krig har på sin egen interne ulogiske, eller måske netop logiske vis, vist sig at være begyndelsen på den vestlige hegemoni men også begyndelsen til enden for de vestlige værdier som vi siden den kolde krig har kæmpet for. Vi har kæmpet for værdiers udbredelse, men glemt at disse værdier ikke kan udbredes med kampvogne, jagerfly og ubåde. Tidligere handlede det om at inddæmme og uskadeliggøre modstandere, men krigene efter den kolde krigs afslutning har haft et gustent anstrøg af "Vi Alene Vide" om hvordan samfund overalt på planeten skulle bygges op. Det var dømt til at gå galt, dømt til at få afsløret sine egne mærkelige bagdørs ideer, stillet til skue for resten af verden.  Den vestlige værdi som hermed kommer mest til skue er det økonomiske rationale, og intet vigtigere i moderne tid for det økonomiske rationale end det sorte guld. At holde produktionen oppe, at holde priserne nede, at smøre væksten med det talkum som fungerer og fungerer upåklageligt. Der er bare det problem at den anden store vestlige værdi er blevet gældsætning. En gældsætning som risikerer at sende en række vestlige lande under økonomisk administration om en generation for nu. Der er ikke penge til at finansiere de evige krige, den aldrende befolkning, det mere kostbare sundhedsvæsen osv.

Det vil i sidste ende formentlig enten betyde statens komplette overtagelse af privatøkonomien og private selskaber og dermed være enden på individualitets-civilisationen eller det vil være enden på Staten som aktør i den sammenhæng, som vi kender det i dag og en såkaldt frisættelse, i hvert fald i en økonomisk forstand af mennesket i en helt anden skala end vi kender det i dag. Det er i hvertfald svært at forestille sig et dobbelt makkerskab som vi kender det fra blandt andet Danmark.

Vi lever i en fantasi. Hvilket et godt, endda rigtig godt på kort sigt. Men på længere sigt kommer der forandringer som vil få mange til at spørge om.

"Kan man virkelig det"? "Er det der foregår virkelig i tråd med helt almindelig anstændighed og vestlige værdier"?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar