Anti-Iran

Præsident Trump har færdiggjort sin første del af sin rundtur i verden, den første som præsident og det står klart, at Saudi Arabien har fået en ven i det Hvide Hus, at Israel og Palæstinenserne skal tale fred og at Trump kan finde ud af at danse med et sværd i hånden, arm i arm med glade beduiner. Men det væsentligste var begyndelsen på slutspillet for det Iran, som vi kender det i dag. Det var meget signifikant at USA og Saudi Arabien indgik en så omfattende våbenaftale. Det var meget signifikant at Trump valgte at besøge Saudi Arabien som det første land efter han blev indsat. Og det var meget signifikant så meget tid han valgte at bruge på at tale om Iran.

Iran har over de seneste 10-15 år fået betydelige mere magt i Mellemøsten. En af årsagerne til hvorfor der er så meget konflikt i regionen er den underliggende magtkamp mellem den gamle orden(Saudi Arabien, Egypten) og den nye orden(Iran). Den er religiøst, kulturelt, politisk betinget og værdierne cirkler ofte ind og ud mellem hinanden, så det til sidst er umuligt at give et klart svar på hvorfor fjendskabet er til stede. Det er det bare, og det bliver det ved med at være. Trump har slået USA ind på en ny kurs, en mere realistisk kurs. Ikke mere demokrati, frihed og retten til at bestemme sin egen skæbne som på forskellige måder og gennem, mildt sagt forskellige virkemidler var Bush og Obamas tilgang til regionen. Trump vil bare have USAs primære interesser håndteret bedst muligt, og det handler om at kunne lave deals. "The art of the deal". For at gøre det, må USA stille sig til rådighed for Saudiernes største ønske og det er at rulle Iran tilbage i den boks hvor de kom fra.

Et skridt på vejen er at give Saudierne en masse våben, gunstige aftaler, hjælpe dem med at bekæmpe de iransk støttede oprører i den blodige krig i Yemen, en krig som de færreste medier i øvrigt bruger tid på, men som har vidtrækkende konsekvenser for regionen, og forsøge at komme til en løsning i Syrien hvor Saudierne kan købe sig tid nok til at få brudt alliancen mellem Assad regimet og Iran. Det sidste vil tage noget tid, koste menneskeliv og i det hele taget være en svær opgave.

Men en anden væsentlig faktor i Anti-Iran politiken er, at det er noget der kan binde Saudierne, Israel og Egypten sammen. USAs tre nærmeste partnere i Mellemøsten. Partnerne vil gerne være sikre på at USA ikke sælger dem "ned af floden" som mange mente USA gjorde med Mubarak i 2011. USA har ligeledes en interesse i at Rusland ikke får fodfæste i regionen. Europa har interesse i at konflikterne mindskes så flygtningestrømmen aftager. Helst hurtigt, og helst ret kraftigt, da det presser de fælles-europæiske systemer.

Men er det så klogt, det der foregår? Ser man på de underliggende faktorer på hvad der skaber fanatisme, konflikt og krig så nej. Diktatur, totalitære regimer og despoti føder en vrede og en radikalisering i befolkningen, som kommer til udtryk gennem flere forskellige typer af oprør og væbnede konflikter. Intet nyt i det. Omvendt er de sidste 5-10 år i Mellemøsten også et vidnesbyrd om at en idealistisk udenrigspolitk, hvad enten den var republikansk eller demokratisk, kan have fatale konsekvenser og skade meget mere end det nogensinde skulle gavne.

Det er heller ikke sikkert at det er en god ide at skabe en konflikt med Iran, men Iran har gjort det til en vane at møve sig ind på de områder som de etablerede magter Saudi-Arabien, golfstaterne og Egypten har haft "ret" til. En ret tvunget igennem magt for længe siden. En ny spiller på banen er ikke ønskeligt, og i sidste ende vil USA gerne have et status quo som i 1990erne hvor man havde sine diktatorer hvor man gerne ville have dem. Trump forsøger at rulle verdensorden tilbage til før 11.september 2001 på den måde. Men en konflikt med Iran vil blive utrolig brutal, koste tusinder, måske hundreder af tusinder af menneskeliv, trække langt ud, få prisen på råvarer og olie til at stige i hele verden, og skabe en meget stor usikkerhed.

Det ligner dog at de store spillere i Mellemøsten lægger de første kort på det bord der der skal fører hen til en sådan konflikt