Indgangen til 2017

Vi er gået ind i et nyt år. Når man går ind i et nyt år, så gør man det gerne ved, meget febrilsk, at være sammen med en gruppe mennesker som lidt i midnat finder ud af at det jo er snart. Champagne, kransekage, dem man holder af, tændt mobil til hilsner og alt muligt andet skal være klart. Skal man se det på DR og TV2. Det sidste er lige meget. Det bliver tolv og det er en slags udløsning og man bliver ved med at drikke og feste og på et tidspunkt kravler man hjem, med bevidstheden om at der dagen efter er nytårshop, tømmermænd, pizzaer og måske en halv halvleg af en Premier League kamp, som man lige akkurat kan overskue. Har man været vært aften forinden er det hele flankeret med den obligatoriske oprydning. Der ligger stads på gulvet som kun anvendes til nytår, og alle vil blive sparet for hvad det hedder og hvor det kommer fra. Ingen ved det alligevel

Det som det nye år bringer og det som egentlig et hvert år bringer, er muligheden for at lykkes eller fejle. Man kan få lov til at sige. "I år vil jeg holde op med at ryge" eller "I år vil jeg tage mig mere af dem jeg holder af". Det gør man nok ikke. Men det gør ikke det store. For det handler om at sætte sig mål, bryde dem og i processen opleve at det var noget helt andet man i virkeligheden skulle. Noget man ikke forstod da man satte sig det oprindelige mål. På den måde er mærkedage gode. De tvinger os til refleksion, ydmyghed, druk og dans, alt sammen i en stabil udviklende mængde. De tvinger os også til at føre alvorlige samtaler, som bekræfter os selv i hvem vi er og måske også fortæller en historie om hvem vi gerne ville være, hvis vi nu rent faktisk kunne leve op til det vi sidder og siger til andre mennesker. "Jeg tror vi vil se mere dybde og mere moral i det kommende år". Sludder og vrøvl, og man ved det godt når man siger det. Men det skal måske siges fordi det er på den måde man bidrager til festlighederne. "Tror ikke det handler om at være god eller dårlig i de nye år, men bare om at være". Det er en meget god sætning, hvis man har tabt alle sparepengene på sin Hesalight investering eller hvis barndomskæresten hjemme fra landsbyen, der blev ens kone, nu har fundet en anden, som tilmed er dværg, og hun aldrig har mødt ham, men bare chattet ham op over nettet.

Det nye år er vores alle sammens mulighed. Grib den. Eller lad være med at gribe den. Men der vil helt sikkert være noget at tale om til næste nytårsaften

Rigtig godt nytår