søndag den 22. januar 2017

45. præsident i USA



På denne blog har jeg tidligere skrevet om det amerikanske præsidentvalg. Om Trump, om Clinton og om chancerne for dem begge

Nu er Trump blevet indsat som præsident. Imod mine og mange andres forventninger, og skadefryden blandt Trump tilhængere lever i bedste velgående. At vi som ikke mente at Trump kunne blive præsident er blevet til grin

Vi kunne have skiftet ordet kunne ud med burde. For alle kan blive præsident i USA, hvis de lever op til følgende kriterier. 1) Er du født i USA? 2) Kan du sikrer nominering fra et af de to store partier 3) Kan du vinde 270 eller flere valgmænd. Det et opgave og det er lykkedes for Trump.

Men nu begynder det for alvor for Donald Trump. Den opgave som vil meget anderledes end noget andet han har prøvet før i sit liv. En opgave som er moderen af disruptions eller som Dick Cheney sagde om en typisk dag i det Hvide Hus: "Stuff happens". At sætte en dagsorden, at lave en plan og eksekvere den er kun en del af det der foregår, ellers er det brandslukning og en masse problemløsninger som kræver at man tager sin tid, har et loyalt hold omkring en, er bevidst om USAs interesser og derefter træffer beslutninger. I moderne tid er der ikke nogen der er mere uforberedt til hvervet end Donald Trump. Det betyder ikke nødvendigvis at han bliver en dårlig præsident. Det betyder ikke, at han nødvendigvis er uegnet til jobbet.

Men der hvor sandsynligheden ligger for succes og fiasko for en præsident er Trump bagud fra begyndelsen. Meget få af hans nye folk er loyale over for ham personligt. De er loyale overfor Præsidenten Trump, men ikke nødvendigvis overfor Mennesket Donald. Han har et smalt flertal i kongressen, hvilket gør det svært at gennemføre stor og gennemgående og forandrende lovgivning.

Han har arvet en stor offentlig gæld fra sin forgænger, og et underskud som dog overtid i Obamas præsidentembede er blevet mindre. Han har tænkt sig at afmontere Obamacare i håb om at ordningen når at blive så upopulær at folk vil tigge og bede om at få det erstattet med noget andet. Men der ligger dog det meget grundlæggende problem i dette forhold, at navnet Obamacare vil minde vælgerne om en præsident, som de egentlig godt kunne lide som person, selvom de ofte var kritiske overfor hans politik. Det reddede Obama midt i den orkan, der hed Obamacare

Men Trumps største problem har ikke noget med politik at gøre. Om han vil føre konservativ eller liberal eller libertarian politik virker underordnet i forhold til hans personlige luner, i forhold til om han bliver en succes eller ej. Det ville under normale omstændigheder ikke være et tema. Men det er det med Trump

Det der skabte hans momentum i valgkampen, balladen ved valgmøder, tilsvininger af navngivne personer, samfundsgrupper og lande er det der nu fanger ham. For at være en succesfuld præsident skal der være en samlende natur omkring præsidenten. Clinton gjorde det efter Oklahoma bomben, Bush efter 9/11, Obama omkring Bin Laden raidet. Men ingen af dem og heller ikke mange, for ikke at sige alle deres forgængere havde skubbet dele af befolkningen så langt væk fra sig som Trump har gjort. Hvis Trump skal have en chance for at leve op til værdien af sit embede, så skal han række hånden ud til dem, som han har skubbet væk fra sig, kombineret med at følge den politiske linje han har valgt og være aktiv i at sørge for at hans stab, hans administration og kongressens lederskab er klar over at det er ham der er chef.

De to forhold, hvor han simpelthen skal gøre begge dele på samme tid, betinger hans succes, men det er også af enorm vigtighed, hvordan han håndterer de kriser, de nedture, de dramaer der kommer, de brudte aftaler og de brudte løfter. For de kommer og de vil komme fra begyndelsen

Trump skal finde en politisk lede et eller andet sted indeni sit system. Ellers går det galt for ham. Hurtigt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar