fredag den 10. februar 2017

Ulvene kommer



Ruslands fremfør overfor sine nabolande er ved at forandre Europa. Demokrati, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed er en under et stærkt pres. Putin er i gang med, stille og roligt at indlemme lande som engang tilhørte enten Sovjetunionen eller Warszawapagten under sig igen. Det er et forehavende der tager tid. Hidtil har logikken heddet at Rusland ved ud til kysterne. At landets flåde skal have maksimal adgang hvor det er muligt. Det er en logik som spænder meget godt overens med at man tog Krim. Men Ukraine har aldrig handlet om Krim. Det har handlet om at få knækket enhver ide Vesten måtte have om at komme tæt på Ruslands territorium og fastholde Ukraine og alle andre nabolande i et lydstats jerngreb.

Men han kan ikke gøre det direkte. Russerne kan ikke og vil ikke køre kampevogne ind i en hovedstad med det russiske flag på forsiden og i triumf udråbe at nu er området deres, og at alle  fremover bare skal gøre hvad der blive sagt.

Det er for dyrt, for bøvlet, for farligt rent indenrigspolitisk. Det går ikke

Så det handler jo om at gøre det på en måde, hvor ingen ser det, og når folk alligevel ser det, så benægte det hårdnakket indtil det ikke kan  rulles tilbage. Alle kneb gælder i denne for Putin og hans mænd så vigtigt et ærinde. Det handler om magt, det handler om korruption, det handler om at placere sig selv blandt Ruslands store historiske skikkelser.


Det handler dog ikke så meget om russerne som det handler om os selv. Hvad vil vi egenlig gøre, hvis russerne krydser "rubicon" og invaderer et område, et land, et NATO medlem. Vi har underskrevet en pagt, men i realiteten lever vi et totalt andet liv end hvad der bare minder om konflikt. Vi lever i en lang fred som har givet os velstand, frihed og muligheder som forrige generation kun kunne drømme om. Muligheder som vores statsminister talte om i sin seneste nytårs tale. Det er en verden i fremskridtets, rigdommens og engagementets tegn. Et engagement der kommer når man har velfærdsstatens pude at falde tilbage på, når velfærdsstaten har retsstatens pude at falde tilbage på og retsstatens har den ydre sikkerheds pude at falde tilbage på.

Det er grund for overvejelse. Det er grund for tænkning. Det er grund for et forsvar gennem ord.

Inden ulvene kommer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar