SV udbedes

Der kan tages mange hensyn i et politisk system. I sidste ende er hensynet ligedelt borgerne og systemet selv. Det ene forudsætter det andet og omvendt. Af mange grunde er en regering i en årrække mellem Socialdemokratiet og Venstre at foretrække fremfor alternativerne.

Der kan skabes resultater for danskerne. Man kan tale med klarere stemme i netop de internationale sammenhænge, som i den kommende tid bliver særdeles vanskelige og der kan laves reformer af økonomien der sikrer dens holdbarhed en generation frem

Denne blogger ønsker meget gerne en SV regering i den kommende periode og måske endda perioden efter det. Så må parterne kæmpe om titlerne indbyrdes

Valgkamp i det ukendte

Statsministeren har udskrevet folketingsvalg. Det på en dag med både solskin og skyer. Symptomatisk for hvor dansk og international politik befinder sig for øjeblikket. I et form for ingenmandsland, i en overgangs fase. Begge blokke i dansk politik virker kaotiske og der tegner sig ikke tydelige konturer af en regeringsdannelse efter et valg.

Måske derfor, mere end på noget andet tidspunkt i moderne tid, virker en regering hen over midten som det mest sandsynlige efter det kommende valg. Der kan sendes et signal om sammenhold, stabilitet og regeringsduelighed. Hvordan bogstavskombinationen bliver må dog stå hen i det uvisse. Mandaternes magt og alt det der

Men at vi får en helt uforudsigelig valgkamp er næsten sikkert og vist

Spærregrænse

I en tid hvor massemedier kan sende budskaber ud i atmosfæren, ud i samfundet, i et højere og højere tempo med større og større frekvens er det blevet tid til at beskytte demokratiet mod sig selv. Demokratiet, folkestyret, er i dag dikteret af politiske partier, hvor den demokratiske indflydelse handler om repræsentation og deltagelse. Opnår man det, kan man få en form for indflydelse.

Man bør ganske nøje overveje at indføre en spærregrænse på 4%, da de etablerede partiorganisationer er under et alvorligt angreb i de her år

Det er som sådan ikke et nyt fænomen, ej heller betyder det at et demokratisk system ikke kan uden et velfungerende partisystem. Men den bevægelse der foregår i disse år har mere med afviklingen af komponenterne for folkestyret at gøre fremfor at udvikle det

I princippet

Man kan leve efter principper. Efter guidelines. Det ædle for den ædle vilde. I civiliseret form. Jeg har et princip om, ganske nyligt opdateret, at mennesker med meget stærke principper ikke skal for tæt på. Det er svært at definere hvad præcist for tæt på er. Det kan være for tæt på til at falde over mig og brække mine knogler, eller det kan være for tæt på at besudle et sind, en tanke, en følelse, en periode med et princip, der sandsynligvis er opstået i en reaktion på noget andet

Selv har principperne siddet både løst og fast. Aldrig tættere ind til kroppen, end at de har kunnet tages ud når de er for dumme til at eksistere, eller for kloge til at de skal holdes indespærret i det enkelte menneske

Vildnisset

Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af den Europæiske Menneskerettigheds Konvention. Udlændingepolitiken er kommet i mål.

Uanset om man er for eller imod. No more bullshit, smykkelovgivning, Lindholm og andre lignende forhold. Nu står man med det klare valg.

Det her kunne blive en lang svada om nødvendigheden af menneskerettigheder eller den modsatte perspektivering om beskyttelsen af fædrelandet, men enhver politisk debat handler om at diskutere det der er tættest på det givne mål og tættest på virkeligheden, og den rejse som begyndte ved valget i 2001 er ved at af finde sin foreløbige kulmination.

Man kan vifte med Dannebro eller ryste frustreret på hovedet, og der findes vel ikke det menneske i Kongeriget, der ikke har en holdning, mening eller tilgang til det her spørgsmål?

Derfor er vi nødt til at komme i et form for mål inden vi knækker over. Som nation, som folk, som politisk system. Vi skal træffe nogen valg. Demokratisk forankret. Påvirket af rabalder.

Men at træffe valg er vejen ud af vildnisset

Tal dansk og lidt engelsk

Det griber mere og mere om sig. Ord, udtryk og vendinger som kommer udefra og påvirker det danske sprog. Sådan har det altid været. I 1700 og 1800 tallet var påvirkningen meget stærk fra Tyskland og Frankrig. I dag er det manegement sprog fra USA som fylder i det sproglige landskab. Men ofte har vi faktisk ordene i forvejen, stærke nok til at beskrive og forklarer det som skal omtales. Det bliver ofte en diskussion om for og imod og sjældent en dybere snak om det danske sprogs særegne betydning og levedygtighed. Vi kan rumme de angle-saksiske sprog hvis vi også husker at dyrke vores eget sprog i skolen, på arbejdspladsen, i sportsklubben, på biblioteket og når vi ser Counter Strike på DR3

Det må ikke blive forstokket og verdensfjernt at holde fast i det sprog som den litterære kanon har ophøjet, netop fordi den er vores forfædres tunge. Den er en del af vores arv og en del af den arv vi giver videre. Samt lidt kulør med management sprog fra USA som nyeste tilkomne variation

Ordentlighed

Ordentlighed er et ord, som kan give associationer til den gamle mand i bussen, som vrisser af ungdommen og dens mangel på manerer. Det var bedre i gamle dage. I gamle dage mente man dog også at det var bedre i gamle dage. Ordentlighed bør dog være et gennemgående mål for såvel samfundet såvel for individet, og ikke mindst startende med én selv. Det bliver ofte kædet sammen med nogens ønsker om andre menneskers ordentlighed, og i mindre grad ens egen ordentlighed eller mangel på samme. Andre gange er det kamufleret frustration og angst og andet som måske holder én fra at se et menneske eller en given situation ud fra dens reelle kontekst.

Men ordentlighed er også en praktisk foranstaltning og i den indskrænkede monarkiske rødbede samfundsorden, som vi kalder Danmark er ordentlighedens pedestal nærmest synonym med både skattebetaling og parlamentarisme. Vi stoler på hinandens ordentlighed, selvom vi kun i sjælden grad har den dokumenteret. Vi stoler på hinandens ordholdenhed selvom vi godt ved at vi alle sammen lyver fra tid til anden når vi har brug for det.

Men vi stoler på ordentligheden som et back-stop. At den sætter ind når samvittigheden har blødgjort sjælen tilstrækkeligt, når en bondeanger fører mennesket tilbage mod retskaffenheden. Det bliver til en ideologi, som i modsætning til de eksisterende ideologier ikke beror sig på samfundets økonomiske hierarki, som vejviser for ordentligheden. Forstår man ikke ordentlighedens betydning for den sociale væren i Danmark har man et socialt problem, et socialt problem som kan udløse alle mulige andre problemer. Det er dog et kulturelt spørgsmål om ordentligheden hæmmer ét menneske i et samfund, og hvor den ene type af ordentlighed gør sig gældende overfor den anden.

Samtidig kan intet menneske sige sig fri for uordentlighed og tanker og handlinger som i større eller mindre grad er i strid med samfundsnormen. Det er indenfor rammerne af den velfungerende samfundsnorm, i det velfungerende civile liv, at mennesker kan træde ved siden af, at deres handlinger korresponderer med den gængse opfattelse af ordentlig adfærd når de træder ved siden af. Ordentligheden er dog en absurditet, hvis staten skifter ham og bliver despotisk og kontrollerende. Så er ordentligheden i det civile samfund en gusten underkastelse af systematiseret terror og manipulation. Det må for enhver pris undgås naturligvis

Tilbage står måske blot at vi er fejlbarlige mennesker, i en morskab af en menneskekrop med et sind der ser og hører det meste gennem sit mærkelige hjælpegreb kaldet kroppen. Det kan i sidste ende være den eneste ordentlighed der findes. Måske