torsdag den 16. marts 2017

Individ, del 1



Gennem menneskehedens lange og brogede historie har vi stræbt efter lykke. Til at begynde med var lykke overlevelse. Vi skulle have mad slæbt med hjem til hulen eller til den lille boplads. Alt handlede om overlevelse og kulturen blev derefter. Dem som viste sig bedst i stand til at skabe de bedste rammer for overlevelse kunne stige i graderne til at udgøre hvad vel kan kaldes menneskehedens første nobilitet

Men hvad har det med individet at gøre. Intet. Men man kan vel kalde det en indledning

I 1776 sker der i menneskehedens historie noget helt ekstraordinært. En flok jurister, erhvervsdrivende, landmænd, fribyttere og podagra-ramte flanør's i Nordamerika har besluttet sig for at gøre op med den hårde beskatning fra London. De er alle engelske gentlemen og godt uddannet. De har alle parykker på for ikke at sprede lus, og de er alle samlet i Philadelphia hvor deres kongres foregår. Hver af dem udvalgt fra de stater hvor de bor. De fleste af mændende, og det er kun mænd, kalder deres stater for lande. Nu havde de fået nok af myndigheden langt væk. Fra den skøre konge i Storbritanien. De ville have deres frihed. Hvad det så end var for en størrelse. De ville have deres eget land. Selv denne gruppe af mænd var ikke immune over for gruppearbejde, så forskellige grupper blev nedsat som skulle bringe i vej dette vanvittige, radikale projekt. Alle var klar over at den engelsk krone ville svare hårdt og kompromisløst igen. At forlade Det Forenede Kongedømme var fuldstændig uhørt. Nordamerika var jo bare en samlet koloni, hvor befolkningen var kongens undersåtter og kongens undersåtter skulle bare gøre hvad der blev sagt. En simpel verden, en verden til at forstå. Men en verden hvor mennesker mødte et cementloft over medbestemmelse i forhold til deres eget liv

Men krig, overbeskatning og manglende repræsentation, havde drevet dem til beslutningen om, at give fanden i det hele.

Møderne var lange og opslidende. Fyldt med patos. Folk var bange, vrede og opstemte. Der var, forestiller man sig, en følelse af at træde ud i en verden af intet. At det næste skridt ville være på fuldstændig ukendt jord. Det krævede at man havde et værdigrundlag, et værdigrundlag som kunne fylde mere end blot det at man ikke havde lyst til at sende penge over Atlanterhavet til en slunken statskasse i White Hall. John Adams fra Massachusetts blev foreslået som manden der skulle skrive uafhængighedserklæringen men han afslog. Han var allerede i så mange komiteer( vigtigt at kende sine kompetencemæssige begrænsninger allerede i 1700 tallet) og følte ikke at han kunne være, undskyld udtrykket, men tovholder på projektet. Han pegede derfor på Thomas Jefferson fra Virginia. En aristokratisk udseende, næsen i sky type, som folk havde svært ved at komme ind på livet af. Det virkede efter sigende aldrig til at han for alvor var til stede i det rum hvor han befandt sig

Men primusmotoren John Adams mente altså at det skulle være ham, og der var ikke rigtig nogen der turde sige ham imod

Han, John Adams og den gamle fyr over i hjørnet fra Pennsylvania, Benjamin Franklin kunne hjælpe ham på vej. Hvis altså bare det var sådan at det var Jeffersons ansvar at det blev nogenlunde ordentligt.

Historiske kilder siger at der var lidt muren i krogene. Jefferson? Seriøst? Han havde hidtil ikke sagt et kvæk ved møderne, stod bare ved vinduet og stirrede på folk når de talte. Men Adams var sikker i sin sag. Han havde læst hvad Jefferson havde skrevet i andre sammenhænge og syntes han havde et godt sprog, og igen. Man havde ikke rigtig noget valg. Englænderne var på vej, man havde ikke nogen hær og man ville formentlig blive hængt alligevel, så det handlede egentlig bare om at nogen der kunne skrive, kunne udføre opgaven. Det var en arbejdsdeling som man kender det i en stor organisation, hvor hovedvægten lægges på det umiddelbare, som vel i dette tilfælde er repræsenteret af George Washingtons krigskunst og John Adams, James Madisons og Franklins oratoriske evner, og i mindre grad fokus på det tidløse, repræsenteret af Jefferson.

Uafhængighedserklæringen blev et tidsløst dokument som kom til at fungere som motoren for den vestlige verdens moderne udvikling. Ikke blot var enhver i de 13 kolonier, også kaldet stater, født med retten af at leve i frihed. Menneskeheden, hvert enkelt menneske, var født med retten til at leve i frihed. Intet menneske på jorden kunne længere affinde sig med det af gud givne tilstand som ufri. Middelalderen var forbi, og en ny tid begyndte for menneskeheden. Ikke uden paradokser, for Jefferson var slaveejer, havde pisket sine slaver og gjort en af sine slaver gravide. Men dokumentet kom til at række langt ud over USAs grænser. Det var begyndelsen på et projekt som har kastet verden ud i alle mulige og umulige gerninger af fantastisk vovemod og fremgang og fanatisk hykleri og ulykke.

Det er menneskets frihed

Men frihed fra hvad og for hvem?



.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar