Hvad tænker briterne dog på?

I løbet af få år er der opstået et eksperiment midt i Europa. At forlade den europæiske union og lande på sine fødder som nation. Ingen har gjort det før. Ingen har prøvet dette derhjemme under pandelampen med mus først, iført handsker og masker.

Den proces som leder til briternes mulige exit fra EU, kan knække Det forenede Kongedømme. Det kan nedbryde den britiske økonomi, det kan isolerer Storbritanien internationalt. Det kan kuldsejle det specielle forhold mellem London og Washington, og det kan mis-forvalte, i ganske omfattende grad den vestlige civilisations evne til at være betydningsfuld på verdens scenen. Alle har sagt at der ikke i den sag er vindere. Det er vist at putte det mildt.

Men der er altid vindere, og det er måske det man kan frygte mest. Dem som i kølvandet på et muligt økonomisk og socialt nedbrud, indtager en position ved magtens tinder, det gælder både i London og andre steder i Europa.

Briterne har et handelsoverskud med resten af EU. Det er bliver en dyr omgang for EU at måtte gennemgå et Hard-Brexit, men for briterne vil et Hard-Brexit betyde mangel på helt basale varer, tjenester og ydelser, og her gælder også medicin, og så kommer denne skribent til det springende punkt. EU har en interesse i at det britiske samfund, anført af Whitehall, går planken ud. At Europa får syn for sagn for præcis hvad der sker hvis man går ud af Unionen.

Den iskolde kalkyle i Bruxelles, Berlin og Paris må være, at så vil de lande, grupperinger og tvær-nationale institutioner som måtte ønske at lande trækker sig ud af Unionen, trække følehornene til sig igen. "Nej tak, det skal vi fandeme ikke nyde noget af". Det vil kræve en periode, med markant BNP fald i Storbritanien, med stigende utilfredshed i befolkningen, og et ønske om at vende tilbage ind i "varmen" igen.

Den aftale som May har lavet med Barnier, er heller ikke så meget en aftale som det er et diktat fra de 27 andre EU lande, designet til at fejle spektakulært i det britiske parlament, hvilket vil forudsage en krise på så mange forskellige niveauer, at det ikke rigtig er tal for det. Kan man fortænke Michel Barnier andet? Han forsvarer Unionens integritet, og på de bagerste og midterste bænke af det Konservative parti i Underhuset forsvarer man ikke blot Storbritanniens integritet, men også de smuler der er tilbage af integriteten af Brexit.

Det er ikke to lineære størrelser. Så langt fra. Briterne vil finde ud af at deres størrelse er langt, langt mindre end de troede