Mod dumhed.....

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Vi ved vi har fat i noget, når dumhed bringes på banen. Det ligger der, i sit leje, mageligt, velvidende at den kan ligge uantastet. For der er ingen lov mod dumhed og vi kan endda hævde at vi tilskynder den. Forbrugssamfundet, ikke at vi er et forbrugssamfund i sin hele udstrækning, kræver faktisk at vi er en smule dummere i vores handlinger, end vi er i vores hoveder. Vi skal bruge en anelse mere end vi burde, og vi skal helst ikke stille for mange spørgsmål. Det kan vi leve med. Til en grænse

På et eller andet tidspunkt blev en form for dumhed, for det er ikke al form for dumhed, sat i system. Det var mere end ok, at vi ikke tænkte os om en ekstra gang, men at vi agerede, og der spirede argumenter frem hvorfor det var ok at vi agerede før vi tænkte os om. Det var den rette adfærd. Det skjuler for en stund dumheden, gør en større i sit skjul, indtil den foldes ud i fuld flor. Samtidig nedbrydes vi helt automatisk af tiden. Der dør flere hjerneceller end der bliver skabt nye. Kombinationen af de to forhold er så skrækindjagende at man kun kan grine af det, studerer det, ryste på hovedet, og komme videre. Man agerer. Væk fra den analyse, og videre til den næste

Tilbage står dumheden, som egentlig bare vil anerkendes. Overfor den står en form for klogskab som kan være lige irriterende som den rene dumhed. Folk der ved for meget, folk der bruger deres viden til at opnå en for dem og for andre mennesker en succes af en art. En midlertidig glæde ved opnåelse af præstation efterfulgt af et kortere eller længerevarigt tomrum som hurtigt, for det skal jo helst gå hurtigt, skal fyldes op igen med en ny jagt på succes. En formel for den moderne verden, for den moderne økonomi, for ledelse, for at blive ledet, for langt det meste sociale og økonomiske liv. Her ville gerne kunne siges(eller skrives) at der findes en tredje gruppe som blot kigger på disse fænomener, men den gruppe eksisterer ikke. Derfor er denne blogger heller ikke med i en sådan gruppe. Man lever som menneske i krydsfeltet af dumhed og klogskab, succes og fiasko, oppe og nede, ude og inde, fra by til land og fra land til by. Måske er man bedst der? Hvor intet er sikkert og hvor langt mere er på spil

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. De vælger dog selv dumheden på et tidspunkt