onsdag den 4. april 2018

Frontier


På engelsk er en grænse en flydende organisme. På dansk er en grænse noget fast. Vi har simpelthen ikke et ord, som dækker et område, der fungerer som en grænse men hvor noget ubestemt regerer. Det er i sproget man skal finde sandheden om et folk, om tiden, om en selv. Man taler jo bare. Man ved ikke hvorfor man bruger de ord man gør. Måske fordi de andre gør det, måske fordi de andre netop ikke gør det. I et lille land som Danmark er sprogforskellene enorme, måske større end i mange større lande, hvor sprog konformiteten har været større. Landmasse kontra øer og den slags.

Det mærkes i accepten af det normale, almindelige og i det lidt skeptiske overfor det nye, ualmindelige og anderledes. I den forstand er det en indbygget modsætning at fødes ualmindelig, men søge det almindelige, for derefter at skifte spor og aktivt søge det ualmindelige i det mest almindelige forhold man kan forestille sig. Det skaber forvirring, forvrængning af virkeligheden. Det er spadestikket dybere til det land, man elsker fordi det nu engang er sådan. Men at elske et land er i virkeligheden en lidt patetisk tilstand. Man elsker kun det man kan se, det man kan føle, det man kan rører. Det kan være et land. Det er dog mennesker.

At elske sit land. Det er sådan noget amerikanerne siger om og om igen. Som for at overbevise sig om at det virkelig er rigtigt. Eller det som russerne gør og tænker på den store fædrelandskrig og bliver tavse. Men hvis ens land rager en en høstblomst, og man hellere vil dyrke sig selv og det menneske der lige er ved højre eller venstrehånd, så er menneskehavet og det almindelige og selve sproget en buffet. En buffet hvor man tager for sig af retterne og spiser indtil man brækker sig, og hvis man er rigtigt standhaftigt spiser videre efter man har brækket sig. Ulækkert, men man kommer over det.

Men sådan må livet forme sig for den, der bliver ved med at nyde uden at tænke, uden at forstå, uden at prøve at forstå rettere. For ingen forstår. Det er nok ikke meningen, at man skal forstå. Men det er meningen, hvis man overhovedet kan tale om mening, at man gør et forsøg. At man går ind i det område mellem grænsen og ser hvad der, gør sine prøver der, som Victoriansk videnskabsmand og samler materiale sammen som man tager hjem til laboratoriet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar