Spærregrænse

I en tid hvor massemedier kan sende budskaber ud i atmosfæren, ud i samfundet, i et højere og højere tempo med større og større frekvens er det blevet tid til at beskytte demokratiet mod sig selv. Demokratiet, folkestyret, er i dag dikteret af politiske partier, hvor den demokratiske indflydelse handler om repræsentation og deltagelse. Opnår man det, kan man få en form for indflydelse.

Man bør ganske nøje overveje at indføre en spærregrænse på 4%, da de etablerede partiorganisationer er under et alvorligt angreb i de her år

Det er som sådan ikke et nyt fænomen, ej heller betyder det at et demokratisk system ikke kan uden et velfungerende partisystem. Men den bevægelse der foregår i disse år har mere med afviklingen af komponenterne for folkestyret at gøre fremfor at udvikle det

I princippet

Man kan leve efter principper. Efter guidelines. Det ædle for den ædle vilde. I civiliseret form. Jeg har et princip om, ganske nyligt opdateret, at mennesker med meget stærke principper ikke skal for tæt på. Det er svært at definere hvad præcist for tæt på er. Det kan være for tæt på til at falde over mig og brække mine knogler, eller det kan være for tæt på at besudle et sind, en tanke, en følelse, en periode med et princip, der sandsynligvis er opstået i en reaktion på noget andet

Selv har principperne siddet både løst og fast. Aldrig tættere ind til kroppen, end at de har kunnet tages ud når de er for dumme til at eksistere, eller for kloge til at de skal holdes indespærret i det enkelte menneske