mandag den 27. august 2018
Exceptionalisme
Exceptionalisme. Amerikanske politikere tager det i deres mund for at forklare, i et ord, hvad USA er. Det er for meget, er vores reaktion. Alt for meget.
Men med John McCains død er der alligevel noget exceptionelt der ikke længere er her. Det kunne have absolut ingen betydning for os i Europa, hvis det ikke var for det faktum, at USA i disse år, og ikke kun på grund af præsident Trump, står ved en række skilleveje. Republik eller oligarki, skal rigdommen regerer eller skal befolkningen, skal der være indvandring eller ej osv.
Det næste amerikanske valg vil være det vigtigste i deres liv, og det var det forrige også, og det valg der følger efter det næste vil også være det vigtigste valg i deres liv. Så vigtigt er valg kun, når for meget står på spil, når et samfund ryster, når noget er gået så galt at man står ved en afgrund. Der har USA stået før dog på andre måder og med andre værktøjer til at løse dem
Demokratiet er i disse år offer for sin egen logik. At det kun er så stærkt som de generationer der er i live der bærer det. Det betyder også noget forskellige for forskellige mennesker, og måske endnu mere tydeligt, så betyder det noget forskellige for forskellige generationer. Beskyttelsen kan være ligeså væsentlig som udviklingen af demokratiet og omvendt. Ingen har patent på det, og patentet kommer kun i form af det nedskrevne. Det er det hele. Det exceptionelle ved USA er at de gerne vil fortælle alle andre at det er exceptionelle, men der stikke noget dybere
Når McCain er tredje generation af en krigerfamilie som har kæmpet de mest afgørende og formative krige fra 2.verdenskrig og til og med Vietnamkrigen, så er det også en del af den historie som forsvinder med ham, og en verden som engang sikkert har syntes levende, som er blevet til en verden af i går. Vi der er unge kan ikke forstå. Ikke rigtigt. For os er verden lige nu og her, og det vi gennemlever, stort og småt er det vigtigste i verden, men vi aner at der findes noget mere, der findes noget større, noget højere, noget dybere, noget vi ikke kan holde i vores hænder, men som bevæger sig ind på os. En ide om en uendelighed, hvor man blot er en brik.
Man kan deponerer den uendelighed i kærligheden til sit land, som McCain gjorde, eller gå i fordærv som andre gør, ved erkendelsen af den samme uendelighed, eller finde den gyldne middelvej hvor man lever sit liv som man nu gør. Det gør langt, langt de fleste og måske heldigvis for det
Men tror man på et højere formål, er det en god ting at vide, at man har mulighed for at tjene sig selv, andre, sin familie, sit land, en sag, en forening, en organisation eller et måske mere abstrakt, et tidsbillede. Det sidste er abstrakt, men kan være nok så væsentligt
Uanset hvad så kryber en form for exceptionalisme alligevel op på en. På du og jeg
fredag den 17. august 2018
Benny Andersen
Der er altid et eller andet sært, mærkeligt, specielt over en dag hvor en stor digter eller forfatter på ens eget sprog går bort. Benny Andersen var et talespor, et skriftspor, et lydspor til mange menneskers liv. Han var lun, underfundig og tænksom i ordenes fineste betydning
fredag den 10. august 2018
At lære, at udvikle sig
Man har lov til at blive klogere. Det er universelt. Så universelt at det må regnes og forstås som menneskeligt. Man har fået en opgave, man fejler måske til at begynde med, man samler viden op fra gulvet, fra mennesker, fra erfaringer, man begynder at forstå de skjulte sammenhænge.
Det er en evig dygtiggørelse, aldrig en færdiggjort proces. At blive leder for mennesker, at blive medarbejder for en leder, at blive en del af et hold, eller blive alene. Alt er en proces og alt skal forstås, tænkes og leves i den proces. Ok, måske ikke alt, men meget
Tidligere skrev jeg om den udfordring det var at gå fra en tilstand til en anden. Den udfordring må man dog møde, med så meget styrke, så meget tro på egne evner og så meget af det af sig selv som man gerne vil give ud. Det uden at svække kernen.
Ikke æblets kerne, men menneskets kerne. Ved et spørgsmål om hvorvidt det så er lært, må man sige både ja og nej
Det er en proces
tirsdag den 31. juli 2018
Amager sen sommeraften
Amager, en sen sommeraften. Stjerneklart, 20-21 grader, en svag brise der humant glider henover gaderne og giver den der fremmede, kølige fornemmelse, som vi næsten alle savner, og så den liflige lyd af 3-4 hunde af forskellige racer, der gør voldsomt af hinanden, mens deres ejere, omtrent i samme sprog som hundene, kommunikerer med hinanden om et meget vigtigt emne, givetvis Filosofien og Kunstens overgang fra Senmodernitet til Intethed, der kan få dem helt op at køre og undervejs få dem til at betvivle selve kernen af deres egen ulastelige dannelse
Her skal hverken lukkes døre eller vinduer, for varmen brydes med lyden af lokale elementer, der griber ud efter deres egen menneskelighed og det kan intet levende menneske afbryde dem i eller fornægte dem
tirsdag den 17. juli 2018
Trump og pressemøde
Det må naturligvis anses for uacceptabelt, at Trump affejer sin egen regering, sit eget system på den måde han gjorde ved pressemødet overfor Vladimir Putin. At give Putins ord forrang overfor det amerikanske sikkerhedssystem
Men man alligevel græde tørre tårer over, at USA hævder sig forulempet af russerne i forhold til om russerne har påvirket det amerikanske valg eller ej.
Siden begyndelsen af 1950erne har USA aktivt påvirket valg over hele kloden med mere eller mindre ufine metoder. Alt sammen i frihedens navn, og i lyset af først den Kolde Krig og sidenhen Krigen mod Terror.
Danmarks position må være den, at vi som NATO land følger den slagne vej udstukket af de større nationer i NATO, men at vi som frie borgere godt kan gennemskue, at det giver man giver ud til andre på godt og ondt, må man påregne, nærmest forvente, at få tilbage med samme skuffe på et tidspunkt
Det må være ret ejendommeligt for USA, at have fået en præsident som er totalt ligeglad med den konventionelle udenrigs og sikkerhedspolitiske visdom fra Harry Truman og frem til Barack Obama.
Men intet Trump gør er jo normalt, efter den almindelige definition af normalt.
Og det unormale kan både bringe ulykke og klarhed med sig, og vi må som et lille land i USAs "orbit" håbe, at det giver grobund for en verdensorden med tilbageværende internationale institutioner, frihandel, demokrati, men også en betydelig grad af selvbestemmelse, national suverænitet og afklaring af en lang række af de væsentlige spørgsmål, som af forskellige årsager ikke har været løst over de sidste 30-40 år
lørdag den 7. juli 2018
Spøgelser og national stolthed
England er i semifinalen i VM i fodbold. For første gang i 28 år. Man tror nærmest ikke at det er rigtigt. Netop fordi det er England, med den store tradition for at fejle ved VM i fodbold, så tror man ikke at det er sandt
På vejen til semifinalen, har man spillet flot offensiv og ind imellem inspirerende fodbold, men måske vigtigst af alt, så har man nedlagt straffesparks spøgelset. For første gang nogensinde har man vundet en straffesparkskonkurrence ved en VM slutrunde. Spillernes ben var nærmest også lavet af bly, men det lykkedes.
Udenfor banen er udviklingen dog nok allermest slående. Gareth Southgate har simpelthen gjort op med flere dogmer end sine 4-5 forgængere til sammen, og han leder en gruppe af spillere som er 100% loyale overfor hans mere elastiske koncept, og der er ingen stjernenykker overhovedet. Sådan ser det i hvert fald ud når man ser det udefra. Generation efter generation har engelske fodboldspillere villet være dem der brød VM forbandelsen, og dem som kunne måles med 66 holdet eller som det nuværende 18 hold, kunnet måles med 1990 holdet.
De er kommet så langt på hårdt arbejde, på en fantastisk angriber i Harry Kane, ved at stå godt i kæderne(hvilket er afgørende i moderne landsholdsfodbold) og så ved at spille med en befriende lethed på midten af banen.
Det var imponerende at se Henderson, Young og Jesse Lingard, samt ikke mindst Dele Alli i kvartfinalen mod Sverige, boltre sig som de ville, med en ro og en omtanke og uden stress og jag. Som man ellers har set det fra engelske landshold så mange gange før
Der var et overskud i tanke og handling. Det er et overskud der spreder sig fra banen til tilskuerpladserne og hjem til et England hvor man for alvor har skruet op for fest-volumen. Selvfølgelig skal det fejres at man står i en VM semifinale.
Alt andet manglede bare. Selvfølgelig skal englænderne for en stund glemme den indre konflikt i forhold til Brexit. For eller imod Brexit, alle holder med Three Lions når bolden gives op.
Men man kan ikke undlade den tanke, at et endnu mere positivt resultat udgående fra Rusland, vil stimulere kampgejsten og troen på at England nok skal klarer den ligegyldigt hvad. Så bliver mål og redninger politiske, og det er pokkers svært at lade det blive andet
Men indtil nu handler det for England om den første semifinale i VM sammenhæng i 28 år. En flot præstation
mandag den 2. juli 2018
Til siderne
Det kan ske. Vi tager os selv, hvis dette jeg er et vi og dette vi er et os, at sidde og læse de samme nyheder, den samme baggrund, den samme historie i nye forklædninger. Ikke blot dagens historie, men en historie der går igen over tid, og præsenteres som nyt. Det nye er ofte gammelt. Oldgammelt endda. Måske så gammelt at det står skrevet på væggen. "Det var bedre i gamle dage".
Der var ikke meget der var bedre i gamle dage, og det gælder endda også deres gamle dage. Vi oplyses af nyheder, aktualitet og grundigere stof, måske endda akademisk stof, der hjælper os til at forstå hvad der foregår. Ikke at vi af den grund forstår hvad der foregår, men vi får en bedre ide om hvad der foregår. Der ligger pointer derude og venter på os.
Gemt i de skrevne sider på nettet eller hvis man skulle være så heldig at falde over en stak papirer, måske så snedigt bundet sammen, at der er tale om en bog. Der ligger pointer derude og venter på os.
Disse pointer gentages, eller siges kun éen gang og så er det nok bare om at lytte rigtig godt efter, eller læse meget grundigt. Her kommer så, at det sagte ord, for det distræte menneske kan være flygtigt aflyttet og endnu mindre forstået.
Det vigtige budskab, den vigtige besked, sandheden mellem linjerne, betoningen af bestemte ord, vendinger og udtryk, som mistolkes og et forløb begynder. Det kan være et meget smukt forløb, eller alt indimellem forvirrende og rædselsfuldt.
Men den trykte sætning, det sagte ord, det hviskende udtryk, alle skaber de grobund for muligheden for over-forsåelse eller forvirring. I et erhvervs øjemed er vigtigheden af det præcise af afgørende betydning, i det kunstneriske er det vigtigheden af det afgørende af præcis betydning. Hvor end vi finder vej til en essens har en betydning, hvad enten den ligger i en social dimension eller det der ligger bagved den sociale dimension.
Man kan tænke, når man går til siderne i bøger, at her er blevet tænkt mange tanker længere, end det som er skrevet ned. Her er blevet redigeret allerede længe inden redaktionen har været der, og engang imellem er det en befrielse for læseren, og andre gange er det det værste som nogensinde er sket.
For både forfatteren og for læseren. I vores tid, det vil sige det andet årti i det nye årtusinde, har vi dog ganske enkelt ikke tid eller lyst til at opleve skribenten eller den talende performer kommer alt for tæt på en essens, som er så grundlæggende at den måske har en afspejling af vores egen tilværelse.
De sider vi går til er vores egne sider, og vi ved pr definition hvad der står på disse sider, og vi er ret sikre på, når vi med et moderne udtryk "mærker efter", hvad der helst skal stå på disse sider. Hvad der skal flankerer vores curriculum vitae i vores eget liv. Her kunne man bruge lignelser til at forklare det yderligere, men det er ret ligegyldigt. Det forstås.
Vi går i stedet til siderne i vores egen bog
Abonner på:
Opslag (Atom)